DANSK ERHVERVS PROGRAM PÅ FOLKEMØDET 2024

Dansk Erhverv på Folkemødet 2024

Vi stiller blandt andet skarp på lederrollen i CEO-Talk, offentlig-privat samarbejde, grøn elektrificering i Europa, e-handel, bymidter, turismen i Danmark og gode betingelser for børn og unges trivsel. I 2024 har vi igen partilederne i erhvervspraktik.

Vi glæder os til at se dig til Folkemødet 2024 - kig forbi G9 ved Ydermolen på Allinge Havn

Dansk Erhvervs program på Folkemødet 2024

Lørdag den 15. juni

9.15-10.30 Klimatømmermænd? Kom til Roadmap for grønt byggeri med kaffe og croissanter
”Speakers Corner” om grønt byggeri, mens du drikker kaffe af verdens første kop lavet af kaffegrums!

Stil dig op på ølkassen, hvis du har et budskab til byggebranchen, eller vil fortælle om din grønne idé! Der bliver fokus på klimakrav til byggeri og nye klimavenlige byggematerialer. Dansk Erhverv og initiativtagerne bag Reduction Roadmap inviterer arkitekter, virksomheder og producenter til at tale om klimavenligt byggeri og grønne byggematerialer med lavt klimaaftryk.

Vi færdes alle i mere eller mindre klimavenligt byggeri, uanset om vi arbejder med byggeri eller selv bor i en bolig, arbejder på kontor eller går i skole i en bygning. Arkitekter, virksomheder og producenter får mulighed for at stille sig op på ølkassen og fortælle 2 minutter om, hvordan de kan gøre en forskel for vores boliger. Og du må gerne stille spørgsmål, mens du drikker kaffe af en kop produceret af kaffegrums!

Debatdeltagere: Sinus Lynge, Effekt Arkitekter, Henrik Teglgaard, Dansk Erhverv, Ole Krohn, TV2 News, Christian Wittrup, markeds- og Relationschef, a:gain, Niels Jakubiak Andersen, stifter, Næste, Søren Tscherning, direktør, Tscherning. 

10.45-11.30 Har bymidterne krise? Og er det e-handlens skyld?
Kan e-handlen smitte positivt af på trængte bymidter og affolkede landkommuner? 

Mød bl.a. Hugo P tasker fra Rønne, Wild Distillery og Bettina Drejer Prejsler Hansen, der viser, hvordan man effektivt kan arbejde med live shopping og digital markedsføring, og fortæller, at e-handlen faktisk er med til at fastholde lokalbefolkning, politikere og andet godtfolk på øen. Forvent lokale ildsjæle og debat på syngende bornholmsk!

12.15-13.00 Hold da helt ferie! Ekspertpanel svarer på brevkassespørgsmål om turismens tilstand
Hvordan får vi flere danskere til at holde ferie i Danmark?

Hvordan får vi flere danskere til at holde ferie i Danmark? Vil danskerne ændre ferievaner? Hvordan sikres de populære feriebyer ved kysterne i en ny klimavirkelighed? Få svar på stort og småt i denne liveudgave af en klassisk brevkasse, hvor et ekspertpanel deler kloge ord og tanker om turismen i Danmark, og deltag i debatten om de politiske udfordringer, som kystturismen står midt i.

Deltagere: Susie Jessen, Medlem af Folketinget, Danmarksdemokraterne, Perrnille Kofod Lydolph, Direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening, Peter Juel-Jensen, Medlem af Folketinget, Venstre, Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd, Jacob Trøst, Borgmester, Bornholms Regionskommune, Lars Ramme. 

13.45-14.30 Ugen derpå. EP-valg med Publicistklubben
EP-medlemmerne er valgt. Hvordan tolker de vælgernes stemmer?

På et helt afgørende tidspunkt i den europæiske historie går Danmark og EU i juni til stemmeurnerne og sammensætter et nyt Europa-Parlament for de kommende fem år. Krigen er vendt tilbage til Europa. Brexit er effektueret, og konsekvenserne for Storbritannien har taget pusten fra de mest vokale EU-skeptikere. Inflationen truer de europæiske økonomier, og på den globale arena nærmer sig et skæbnesvangert amerikansk præsidentvalg, mens protektionismens vinde blæser i både USA og Kina.

Hvilke temaer har tegnet valgkampen i både Danmark og Europa? Hvilke tendenser afspejles i valgresultatet? Hvilket mandat har Europas befolkninger givet det nye parlament? Hvad er det for et EU, der går ind i en ny valgperiode? Publicistklubben analyserer med eksperter og EP-kandidater vælgernes dom.

Deltagere: Stine Bosse (M), Jeppe Kofoed (S), Marlene Wind, prof., Statskundskab, KU, leder af Center for Europæisk Politik. 

  • LØRDAG 15. JUNI

  • Kl. 9.15-10.30 Klimatømmermænd? Kom til Roadmap for grønt byggeri med kaffe og croissanter

    ”Speakers Corner” om grønt byggeri, mens du drikker kaffe af verdens første kop lavet af kaffegrums!

  • Kl. 10.45-11.30 Har bymidterne krise? Og er det e-handlens skyld?

    Kan e-handlen smitte positivt af på trængte bymidter og affolkede landkommuner?

  • Kl. 12.15-13.00 Hold da helt ferie! Ekspertpanel svarer på brevkassespørgsmål om turismens tilstand

    Hvordan får vi flere danskere til at holde ferie i Danmark?

  • Kl. 13.45-14.30 Ugen derpå. EP-valg med Publicistklubben

    EP-medlemmerne er valgt. Hvordan tolker de vælgernes stemmer?

Folkemødet 2023