DANSK ERHVERVS PROGRAM PÅ FOLKEMØDET 2024

Dansk Erhverv på Folkemødet 2024

Vi stiller blandt andet skarp på lederrollen i CEO-Talk, offentlig-privat samarbejde, grøn elektrificering i Europa, e-handel, bymidter, turismen i Danmark og gode betingelser for børn og unges trivsel. I 2024 har vi igen partilederne i erhvervspraktik.

Vi glæder os til at se dig til Folkemødet 2024 - kig forbi G9 ved Ydermolen på Allinge Havn

Dansk Erhvervs program på Folkemødet 2024

Torsdag den 13. juni

Kl. 12.30-13.00
Kunsten og kulturens betydning med Brian Mikkelsen & Rane Willerslev

Vi åbner teltet med et blik på kunsten og kulturens betydning. Vær med, når vi sætter scenen for et budskab om Danmarks kulturarv med en samtale mellem Rane Willerslev, Brian Mikkelsen og Anne Sophia Hermansen.


Kl. 13.45-14.30
Christiansborg i erhvervspraktik med Pia, Inger, Morten og Huxi Bach 
Danmark og dansk erhvervsliv mangler i høj grad faglærte. Kan politikerne inspirere og lære fra sig?

Kan Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg og Morten Dahlin føre rør? Kan de tilberede sol over Gudhjem? Og kan de få lys i pæren? Tre modige politikere dyster i de faglærte discipliner som gode rollemodeller. Trods politisk bevågenhed og reformer har færre nemlig søgt mod erhvervsuddannelserne. Samtidig er folkeskolen blevet for teoretisk og de praktiske fag glemt. Manglen på faglærte truer den grønne omstilling, vores borgernære velfærd og Danmarks position som stærk produktions-, service- og handelsnation. Tekniq og Dansk Erhverv sætter fokus på de mange gode kundskaber, faglærte bidrager med i vores samfund. Det gør vi med en venskabelig dyst, hvor tre politikeres kompetencer sættes på prøve inden for tre faglærte discipliner: 

  • Sol over Gudhjem (smørebrødskok)
  • Lys i pæren (elektriker)
  • Rørføring (VVS)

Løjerne styres af Huxi Bach, mens dommerpanelet består af Brian Mikkelsen, der er vært for arrangementet.    

Kl. 15.15-16.00
Få fuld plade til ESG Bingo. Hvem er bedst til bæredygtighed?
ESG er virksomhedssprog for environmental, social and governance. Når din arbejdsplads fremover skal aflægge ESG-rapport, er der ingen tid at spilde. Kom til Dansk Erhvervs ESG Bingo og bliv klogere på de tiltag, din arbejdsplads eller virksomhed skal opnå.
 

ESG er virksomhedssprog for environmental, social and governance. Når din arbejdsplads fremover skal aflægge ESG-rapport, er der ingen tid at spilde. Til ESG Bingo trækker vi spørgsmål fra bingoposen om alt fra CO2-reduktionsmål, målsætning for kønsrepræsentation i topledelsen, vegetardag i kantinen, bias-træning, LED-pærer, el-bilpakke og meget mere. Et panel af erhvervsledere tager stilling til, om de har indført skrappe tiltag i deres virksomhed. Kom til Dansk Erhvervs ESG Bingo og bliv klogere på de tiltag, din arbejdsplads eller virksomhed skal opnå.​ Præmier til publikum og panelet!

Kl. 15.45-16.30 (Bemærk - foregår ved hovedscenen)
Folkemødets store KLIMAKAMP m. Esben Bjerre og Peter Falktoft
Hvem laver benspænd for den grønne omstilling? Hvem er bare mandagstrænere?

Der er dømt kæmpe klima-VAR, når Norlys, Schneider Electric, Dansk Erhverv og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til Folkemødets store klima-cup med fire tophold i et intenst klimaopgør. Der spilles 2 semifinaler og 1 finale i topopgøret om at blive årets grønne fairplayspiller. Politikere, virksomheder, eksperter og meningsdannere dyster mod hinanden, når de kæmper om at tage pokalen og samtidig sætte fokus på klimadagsordenen. Alle står for skud.

I dommerbogen står der klima-VAR, klimanøl, iltsvind på banen, offensiv klimafinte, ikke fairplay/greenwashing, målfarlig klimaaktivisme og klima er en holdsport. Landsholdsspiller og Inter-profilen Sofie Junge er dommer og kårer årets grønne fairplayspiller. Vi får både kamp- og vinderinterview og tæt kommentering af Her går det godt værterne Esben Bjerre og Peter Falktoft.

Arrangører: Norlys, Schneider Electric, Dansk Erhverv og Folkekirkens Nødhjælp

16.15-17.00 (Bemærk foregår i Venstres telt)
Hvorfor mister kvinderne lysten til iværksætteri?
Vi skal have alle med, hvis vi skal blive verdens bedste iværksætterland.

Diversiteten i entreprenørskab daler. Hvorfor går det galt? Og hvor er den økonomiske støtte til kvindelige iværksættere? Alt for få unge – og især kvinder er en mangelvare i iværksætteri. Det skal der gøres op med. Fonden for entreprenørskab har i samarbejde med Dansk Erhverv iværksat et diversitetsprojekt, som skal afdække, hvorfor piger har mere lyst til iværksætteri ift. drenge i 6.-7. klasse, men springer fra efter endt ungdomsuddannelse og overlader det til en 75/25-fordeling i drengenes favør.

På Folkemødet fremlægger Fonden for Entreprenørskab de første tal i projektet. Hvorfor er kun 25 pct. af iværksætterne kvinder? Vi skal have alle med, hvis vi skal blive verdens bedste iværksætterland. Med bedre balance mellem kønnene får vi 5000 flere virksomheder i Danmark – og 5000 gange større sandsynlighed for at blive verdens bedste iværksætterland!

Arrangører: Fonden for entreprenørskab, Dansk Erhverv
Deltagere: Christian Vintergaard, adm. Direktør, Fonden for Entreprenørskab m. fl. 

16.45-17.30   
Tech & Geopolitik. AI, verdenssituationen og økonomien
Vær med, når CEO-tungt techpanel diskuterer AI-kapløbet, geopolitik, digital suverænitet og europæisk og dansk konkurrenceevne 

Digitalisering og udvikling af ny teknologi er en global økonomisk krigsskueplads, og Europa ser ikke ud til at blive sejrherre. Kan vi alligevel sætte et europæisk præg på kapløbet, der stiller Europa og Danmark et bedre sted? Er det blevet for sort-hvidt, når vi taler om at være med i AI-kapløbet? Kan vi gøre ansvarlig teknologi til en dansk konkurrencefordel? Hvordan kommer vi fra en (regulatorisk) defensiv til en (forretningsmæssig) offensiv? Hvilken rolle skal industripolitik spille? Og hvordan forholder vi os i det hele taget til markedsdominans, stormagternes fremfærd, digital suverænitet og geopolitiske spændinger i en digital tidsalder? 

18.00-18.45
Hvordan bekæmper vi bedst børn og unges mistrivsel?
Kom og deltag i samtalen om løsninger på tværs af det offentlige, private og civilsamfundet

Vi vil børn og unges mistrivsel til livs. Alt fra ensomhed, ondt i livet til psykiske lidelser. Udfordringerne er komplekse og kræver en fælles indsats fra alle sektorer – private som offentlige. Trivselskommissionen har til formål at komme mistrivslen til livs, for udsigterne er alt for alvorlige: Arbejdskraften blandt pårørende er udfordret, og flere børn og unge tager ikke del i fællesskabet. Derfor skal vi sammen på tværs af sektorskel undersøge, hvordan vi bekæmper mistrivsel. Vi tager debatten om civilsamfundets og det offentliges rolle, velfærdsteknologiens potentialer, erhvervslivets muligheder, og hvordan private og selvejende leverandører kan forebygge børn og unges mistrivsel. Få synspunkterne fra bl.a. Børns Vilkår og Salling Group, der hjælper udsatte i job og tilbage til en hverdag med færre lidelser.

  • TORSDAG 13. JUNI

  • Kl. 12.15-13.00 Dansk Erhvervs store åbningsdebat, hva' nu Danmark?

    Vi åbner teltet med et blik på Danmarks fremtid. Vær med, når vi inviterer en fremtræden politiker på scenen med et budskab om Danmarks fremtid.

  • Kl. 13.45-14.30: Christiansborg i erhvervspraktik

    Danmark og dansk erhvervsliv mangler i høj grad faglærte. Kan politikerne inspirere og lære fra sig?

  • Kl. 15.15-16.00: Få fuld plade i ESG Bingo

    Kom til Dansk Erhvervs ESG Bingo og bliv klogere på de tiltag, din arbejdsplads eller virksomhed skal opnå.

  • 15.45-16.30: Folkemødets store KLIMAKAMP m. Esben Bjerre og Peter Falktoft

    Der er dømt kæmpe klima-VAR, når Norlys, Schneider Electric, Dansk Erhverv og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til Folkemødets store klimakamp med fire tophold i et intenst klimaopgør.

  • Kl. 16.15-17.00: Hvorfor mister kvinderne lysten til iværksætteri?

    Vi skal have alle med, hvis vi skal blive verdens bedste iværksætterland. Alt for få unge – og især kvinder er en mangelvare i iværksætteri. Det skal der gøres op med.

  • 16.45-17.30: Geopolitics of Technology. How AI shapes world affairs

    Debate on geopolitics, digital sovereignty, technology and artificial intelligence.

  • 18.00-18.45: Hvordan undgår vi børn og unges mistrivsel?

    Kom og deltag i samtalen om løsninger på tværs af det offentlige, private og civilsamfundet .

Folkemødet 2023