Spring til indhold

Mindre bøvl – mere vækst

Hvert år pålægges danske virksomheder en tsunami af byrdefulde krav fra europæisk og national lovgivning. I 2024 kostede det virksomhederne 49 milliarder kroner i lønomkostninger. Dét kalder på handling, og Dansk Erhverv er nu klar med et udspil med fem indsatsområder og 111 oprydnings- og forenklingsforslag, som skal vise vejen til, hvordan vi kan få mindre bøvl og mere vækst.

Mayday, mayday fra erhvervslivet

Minimum 49 milliarder kroner og 90.000 årsværk. Så meget koster det danske virksomheder i lønomkostninger at overholde den tsunami af byrdefulde krav fra Danmark og EU, som hvert år skyller ind over danske virksomheder. Dansk Erhverv kræver derfor et markant opgør med administrative byrder for at styrke erhvervslivet og sikre Danmarks velstand og velfærd. 

Det her er et nødråb, det er SOS, det er mayday, mayday fra erhvervslivet. Hvis der ikke bliver gjort noget drastisk, vil erhvervslivets konkurrenceevne blive ringere og ringere. Og så bliver vi fattigere som samfund.

Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv

 

Dansk Erhverv foreslår derfor et reduktionsmål på 25 procent! For at komme i mål med det præsenterer vi fem indsatsområder og 111 konkrete forslag til oprydning og forenkling.

Her får du Dansk Erhvervs forslag til at bremse regeltsunamien

Mindre bøvl - mere vækst
pdf

Konkrete tal for, hvordan regler og byrder rammer danske virksomheder

6 ud af 10 danske virksomheder...
...har oplevet en stigning i kontrol og tilsyn inden for de seneste tre år.
49 mia kroner...
...i lønomkostninger bruger dansk erhvervsliv årligt på at overholde regulering og administrative byrder.
85 procent...
...af virksomhederne har oplevet en stigende kompleksitet i reguleringen inden for de seneste tre år.
90.000 årsværk...
...så meget bruger dansk erhvervsliv årligt på at overholde regulering og administrative byrder.

Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”

Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne

Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”

John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”

Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften

I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen

I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol

På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten

Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel

Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"

Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Det siger Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder

Et opgør med stigende regulering og krav til europæiske virksomheder er på de flestes læber i Europa. Det fremgår af regeringsgrundlaget for den nuværende regering, og senest lød det i Statsministerens nytårstale, at Europa risikerer at sakke bagud i en verden hvor 'USA innoverer, Kina kopierer og EU regulerer'.

Samme toner lød, da Mario Draghi, tidligere chef europæiske centralbank, afleverede sin rapport i september 2024 om Europas konkurrenceevne, som den tidligere EU-kommission havde bestilt.

Rapporten påpegede blandt andet, at innovative virksomheder, som gerne vil skalere i Europa, hæmmes af restriktive og inkonsistente regler.

Det er i denne sammenhæng, at Dansk Erhverv har foretaget en medlemsundersøgelse blandt mere end 800 medlemsvirksomheder. Her har vi spurgt ind til til regulering, kontrol og tilsyn, vejledninger og implementeringer samt bøder og refusion.

Rapporten viser bl.a., at langt størstedelen af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder oplever, at regulering de seneste tre år er blevet mere omfattende, byrdefuld og kompleks. Det kan du læse mere om i rapporten 'Byrder i dansk erhvervsliv', som du kan downloade her ⇓

Byrder i dansk erhvervsliv
pdf

Læs også Dansk Erhvervs pressemeddelelse: Der er brug for et markant opgør med de administrative byrder

Med et nyt udspil vil Dansk Erhverv sikre, at der for alvor og reelt kommer gang i det nødvendige opgør med de administrative byrder, som tynger danske virksomheder. Dansk Erhverv er nu klar med et udspil med fem indsatsområder og 111 oprydnings- og forenklingsforslag, som skal vise vejen til mindre bøvl og mere vækst. 

Byrder i dansk erhvervsliv: Læs mere her

Rapporten viser, at langt størstedelen af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder oplever, at regulering de seneste tre år er blevet mere omfattende, byrdefuld og kompleks. Virksomhederne svarer også, at regulering inden for databeskyttelse og teknologi giver størst udfordringer i dag og størstedelen af virksomhederne forventer, at udfordringerne på dette område vil stige de kommende år.

Kontakt

Politisk Sekretariat

Monica Søs Rosell

Chef for politisk sekretariat

Presse

Søren Domino

Mediechef

Analyse

Mads Haarbo

Analytiker