Spring til indhold

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Administrative byrder

50.000 kroner.

Så meget skulle Bo Friborg ifølge Sikkerhedsstyrelsen betale i bøde – alene fordi styrelsen ved et kontrolbesøg havde konstateret, at to små klistermærker med energimærker manglede på et par fjernsyn i hans butik.

”Jeg var i chok, da jeg fik bøden. Jeg fik ingen vejledning om konsekvenserne ved ikke at sætte dem på straks, da Sikkerhedsstyrelsen var på besøg. Og det frustrerer mig” siger han.

Vejledning frem for bøder
Bo Friborg er ikke den eneste, der har været frustreret efter et besøg fra Sikkerhedsstyrelsen. Det forklarer Betina Schiønning, der er Fagchef for Produktregulering og Håndhævelse i Dansk Erhverv. Hun peger på, at virksomhederne oplever, at myndighederne udsteder bøder fremfor at vejlede om, hvordan de mange og ofte komplicerede regler efterleves.

”Bøderne er ofte meget høje, og da politiet ofte blot går videre med bøden uden at forholde sig til størrelsen, så risikerer virksomhederne meget store bøder for småfejl, som de med lidt vejledning sagtens kunne have undgået.”

Bo-Friborg

2 manglende klistermærker ud af 150
Bo Friborgs sag begyndte i 2021, da Sikkerhedsstyrelsen foretog et kontrolbesøg i hans butik El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter i Tørring nær Vejle.

Repræsentanten for Sikkerhedsstyrelsen konstaterede, at der på to fjernsyn ud af de cirka 150 forskellige produkter i butikken manglede energimærker. Det er et lovkrav, at alle fjernsyn, der udstilles i en butik, skal være forsynet med et korrekt energimærke, som viser produktets energieffektivitet på en skala fra A til G plus andre data om produktet.

Klistermærkerne var ikke blevet medsendt af producenten, sådan som producenten ellers skal, og derfor var de ikke påsat endnu, forklarer Bo Friborg:

”Jeg får ikke noget at vide om, at det altså kan blive en alvorlig sag, hvis de ikke straks kom på, og da jeg skulle videre for at betjene en ventende kunde og lave en masse andre ting, så fik jeg ikke fulgt op på det.”

Det giver ingen mening
Det fortryder Bo Friborg.

Seks uger senere kom Sikkerhedsstyrelsen igen på besøg og konstaterede, at klistermærkerne endnu ikke var påsat. Derfor ville sagen nu overgå til politiet, informerede Sikkerhedsstyrelsen. Herefter hørte Bo Friborg ikke mere, før han seks måneder senere fik besked om, at han havde fået en bøde på 50.000 kroner - som faktisk var nedsat fra 100.000 kroner:

”Det kunne jeg slet ikke forstå. Vi er en lille butik med to ansatte, som kæmper benhårdt for at få et lille overskud, og så bliver det revet væk, fordi vi på to fjernsyn, der koster små 5.000 kroner, mangler to energimærker, som ingen kunder nogensinde kigger på. Det giver ingen mening.”

En kæmpe belastning
Med hjælp fra Dansk Erhverv gjorde Bo Friborg indsigelser over bøden, og i februar 2025 – altså fire år efter Sikkerhedsstyrelsens første besøg – kom sagen for en dommer, der endte med at nedsætte bøden til 5.000 kroner. Begrundelsen var blandt andet, at forseelsen var meget lille, at der var klistermærker på alle de andre produkter samt at der var tale om en meget lille virksomhed:

”Det er jeg glad for, men det er vildt, at vi skal vente så lang tid. Det er jo en kæmpe belastning at have sådan en bøde-trussel hængende over hovedet i så lang tid,” siger Bo Friborg.

Hvis Sikkerhedsstyrelsen i stedet for blot at konstatere fejlen og indstille ham til en stor bøde havde vejledt ham og orienteret om de mulige konsekvenser, havde han aldrig stået i situationen, siger han:

”Det bedste ville være at skære i antallet af regler og byrder, vi virksomheder skal følge, men det næstbedste er at sikre, at vi kan få helt konkret hjælp til at overholde reglerne. Det savner jeg i dag.”

Dansk Erhverv mener

Dansk Erhverv mener, at formålet med et kontrolbesøg – uanset om det er anmeldt eller uanmeldt - bør være at vejlede virksomheder til at efterleve de gældende regler. For langt de fleste virksomheder ønsker at overholde loven og anerkender, at kontrolbesøg er godt og nødvendigt for at beskytte både forbrugere, borgere og virksomheder.

Det er samtidig uhensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen udsteder store bøder uden en konkret vurdering af sagens omstændigheder – herunder butikkens størrelse og forseelsens karakter. Da politiet ofte blot viderefører bøden, kan erhvervsdrivende ende med sanktioner, der ikke står mål med overtrædelsen. Sådanne bøder kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”

Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne

Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”

John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”

Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften

I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen

I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol

På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten

Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel

Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"

Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Kontakt

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent

Handel

Betina Schiønning

Fagchef for Produktregulering og Håndhævelse