Spring til indhold

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge Coops emballagechef har dele af producentansvaret samme formål som emballageafgiften. Derfor har han et ønske: Slå dem sammen.

Administrative byrder

Af: Nadia Maja Bech
Foto: PR

Emballageafgiften, engangsplastdirektivet og et udvidet producentansvar.

Fra 2025 skal danske virksomheder holde styr på tre forskellige afgifter på emballage, for her indføres nye krav i forbindelse med engangsplastdirektivet og et udvidet producentansvar på emballage.

De nye krav gør virksomheder økonomisk ansvarlige for håndteringen af emballagen og en række af de engangsplastprodukter, de sætter på markedet, når det skal bortskaffes og genanvendes.

Som forhandler af en lang række forskellige dagligvareprodukter med emballage er Coop én af de virksomheder, der særligt bliver ramt af de nye regler.

Og at dagligvarekoncernen nu skal forholde sig til tre forskellige afgifter, får Coops chef for vareansvarlighed og kvalitet til at komme med især ét ønske til politikerne: Slå nogle af afgifterne sammen, lyder det fra Thomas Roland. For alle tre afgifter kan ramme samme vare – for eksempel en bærepose af plast. Det vender vi tilbage til.  

Én samlet måde
Thomas Roland kan godt se fornuften i, at man gennem nye krav skaber et bedre incitament til, at virksomheder vælger det mest miljørigtige materiale og betaler for oprydning af deres emballage. Men det er tungt at skulle forholde sig til tre forskellige afgiftsinstrumenter, der alle korrigerer på, hvordan virksomheder anvender emballagematerialer, lyder det.

”Emballageafgiften går på vægt og styk af forskellige typer materialer. Den er i forvejen kompliceret at forholde sig til. Nu kommer der så yderligere afgifter,” siger han og tilføjer:

”Vi har ikke noget i mod, at man bruger et afgiftsinstrument, men lige nu ser det ud som om, at vi får tre forskellige, der alle sammen har til hensigt at reducere miljøpåvirkningen af materialerne, vi bruger. Vi så hellere, at man for nemheds skyld fandt én samlet måde at afgiftspålægge emballagematerialer.”

Svært at optimere emballager
Ifølge Thomas Roland er udfordringen generelt, at det er komplekst at navigere i så mange forskellige krav og afgifter.

”Det er virkelig et omfattende og kompliceret arbejde for virksomhederne, at der er så mange forskellige materialefraktioner, som skal have forskellige afgiftsniveauer, og at lovgivninger rammer forskelligt. Nogle rammer påfylderen og skal betales i det led, nogle rammer importøren, og nogle rammer detaillisten,” siger han.

I det hele taget gør flere afgiftsinstrumenter det sværere at finde ud af, hvordan virksomheder bedst optimerer deres emballager, påpeger Thomas Roland:

”Det gør det vanskeligere for os at forudsige den reelle omkostning ved at bruge en vare, fordi der kan komme afgifter på samme materialetype op til tre gange, hvis man er meget uheldig. Dermed bliver det svært for os at vurdere, hvordan vi optimerer vores emballager og vælger det mest miljørigtige.”

Nu tilbage til det konkrete eksempel med plastikposen. Først kommer der en emballageafgift på selve posen. Dernæst kommer der et oprydningsgebyr oveni, fordi posen potentielt kan ende i naturen, forklarer Thomas Roland.

Og når det udvidede producentansvar træder i kraft, skal man også tage stilling til, om plasttypen i forhold til andre lignende plasttyper skal have en høj, middel eller lav afgift. For når posen er tom, vil den blive smidt i affaldssystemet, og det skal afgifterne forbundet med det udvidede producentansvar dække, uddyber han.  

Samme formål
Spørger man Thomas Roland, kunne man med fordel integrere emballageafgiften med det udvidede producentansvar på emballage og på den måde skrue ned for mængden af indberetningssystemer. For emballageafgiften har stort set samme formål som dele af det udvidede producentansvar.

”Formålet med miljøgradueringen i det udvidede producentansvar er stort set identisk med emballageafgiftens formål; nemlig at give et incitament til at nedbringe anvendelsen og salget af emballagetyper, som vi ønsker mindre af. Derfor mener vi, at man bør slå emballageafgiften og gebyret knyttet til det udvidede producentansvar på emballage sammen,” siger han.

Og faktisk er producentansvaret mere miljøvenligt i dets incitamenter. For mens emballageafgiften kun kigger på styk og vægt, betaler man gennem producentansvaret ud fra, hvor miljøvenlig emballagen er, forklarer han og afslutter:

”Ved at slå de to afgifter sammen gør man det mere simpelt for virksomheder, som kan nøjes med at lave én opgørelse og ikke skal orientere sig i flere forskellige lovgrundlag og afgiftstyper for den samme emballage, som det er tilfældet i dag. Det ville lette vores arbejde en del.”

Dansk Erhverv mener

Dansk Erhverv foreslår i et nyt udspil at afskaffe emballageafgiften, som har til formål at reducere mængden af emballager. Den er udelukkende vægt/stk.-baseret, og der er ikke indbygget yderligere grønne incitamenter. Med producentansvarets indførelse i 2025 bliver producenterne pålagt den økonomiske forpligtelse til håndtering af deres emballageaffald. Derudover pålægges producenterne betalingen for oprydning og affaldsbehandlingen af en række engangsplastprodukter og -emballager, som følge af engangsplastdirektivet. Producentansvaret giver et økonomisk incitament til reduktion, genbrug og design af genanvendelige emballager. Derfor bør emballageafgiften afskaffes i den nuværende form.

Læs mere om Dansk Erhvervs forslag i det nye udspil ”Mindre bøvl – mere vækst”

Afgifter på emballage- og engangsplastprodukter

Emballageafgiften pålægger virksomheder en afgift for at producere, anvende eller importere emballage. Afgiften har til formål at reducere mængden af emballager.

I 2025 indføres gebyrer på emballage og engangsplastprodukter. Den 1. april træder nye krav i forbindelse med engangsplastdirektivet i kraft. Her skal virksomheder betale for oprydningen af en række af deres og importerede engangsplastprodukter. Samtidig pålægges virksomheder at betale for alle deres egne og importerede emballager fra 1. oktober i forbindelse med det udvidede producentansvar.

Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Nyhed

Når kunst bliver til regneark: “Vi bruger fandme meget tid på det”

Kunstcentret Copenhagen Contemporary skal hvert år bevise sin folkelighed ved at samle 100 bidrag á 200 kroner for at få momsrefusion. Administrationschef Søren Bonde Rasmussen kalder fremgangsmåden både tidkrævende og meningsløs – og efterlyser mere sund fornuft i lovgivningen.

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”

Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne

Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”

John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”

Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften

I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen

I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol

På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten

Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel

Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"

Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Kontakt

Medlemskommunikation

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent