Tekst og foto: Marcus Stoltze

“Problemet med kaffeafgiften? Jo, den er dybest set bare fjollet. Og så er det en skat på danskerne, forklædt som afgift.”

Lidt udenfor Roskilde stikker en høj silo op over de øvrige bygninger i området. 

Siloen indeholder noget, som vi danskere nyder mere end de fleste mennesker i hele verden.

Nemlig kaffe.

“Et demokratisk produkt”, som Peter Frellsen kalder det. Et produkt, der drikkes af den studerende, direktøren, sygeplejersken og automekanikeren. Hvor der er danskere, er der kaffe.

Peter har siden 2007 stået i spidsen for familievirksomheden Frellsen sammen med sin fætter Henrik. En virksomhed, der i over 100 år har forkælet danskerne med kaffe, chokolade og is.

Det er et privilegium, siger Peter og økonomichef Jan-Eric Erichsen, da vi møder dem i Roskilde. Men også et arbejde med en bitter bismag. 

For lige siden Peter overtog roret, har han – som sine forgængere – brugt alt for mange ressourcer afgiften.

En afgift, der blev indført i 1930’erne som en luksusafgift. Men kaffe er for længst blevet en hverdagsvare. I dag står virksomheder som Frellsen tilbage med et historisk levn, der fungerer som et regulært benspænd. 

Sidste år betalte Frellsen 16 millioner kroner i kaffeafgift. En regning, der uundgåeligt ender hos forbrugerne. 

Det er ikke fordi, Peter vil tjene mere. Tværtimod ville han gerne kunne sænke prisen. For kundernes skyld. Men også for at kunne konkurrere på lige vilkår med udenlandske aktører, der ikke er tynget af samme byrder. 

Og afgiften koster ikke kun penge. Den koster også tid. 

På hovedkontoret svarer arbejdet til knap en fuldtidsstilling. Dertil kommer de mange timer, som medarbejderne i Frellsens 38 butikker hver uge bruger på at holde styr på regler, registrering og rapportering. 

Alt sammen for at håndtere en afgift, der ikke længere tjener noget tydeligt formål. 

I virksomheden leder de forgæves efter en logisk begrundelse på afgiften. Tilbage står kun ulemper for virksomheden og for forbrugerne. 

Og kaffeafgiften er ikke den eneste gakkede afgift, som frustrerer Peter.   

Chokoladeafgiften og den såkaldte svulmningsafgift – en afgift, man betaler for luften i is og softice (ja, du læste rigtigt) – rammer også virksomheden. 

Derfor er Peter og Jan-Erics opfordring til politikerne helt klar. Få fjernet de her afgifter, der spænder ben for virksomhederne og som i sidste ende kun rammer en gruppe. Nemlig forbrugerne.