Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel
Administrative byrder
Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Jakob Møller
Galleriejer Nils Stærk har ikke noget imod regler.
De skal være enkle. De skal løse et problem. Og der skal være klare retningslinjer.
Men problemet er, at det ikke altid er tilfældet. Nils Stærk oplever, at der ofte bliver indført komplekse regler, der reelt set ikke løser et problem, men til gengæld kræver mange ressourcer at efterleve.
Det er regler for reglernes skyld, siger han.
Komplekse hvidvaskregler
Et konkret eksempel er hvidvaskreglerne, som blev indført for gallerierne i 2020.
Ifølge Nils Stærk dræner hvidvaskreglerne galleriet for ressourcer. Men uden at have den ønskede effekt.
”Vi skal som en mindre virksomhed med otte ansatte forstå og efterleve det samme regelsæt, som selv store internationale finansielle virksomheder kæmper med at forstå. Det er disproportionalt.”
Hvidvaskreglerne indebærer blandt andet, at gallerierne skal foretage en skriftlig risikovurdering af deres virksomhed, udarbejde en hvidvaskpolitik, lave specifikke risikovurderinger af handlen, når transaktionerne overstiger 50.000 kr. og foretage en såkaldt kundekendskabsprocedure, der omfatter indhentning og kontrol af identitetsoplysninger på kunder. Oplysningernes rigtighed skal kontrolleres på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.
Svære at efterleve
Én af Nils Stærks anker mod reglerne er, at de er for komplekse og svære at efterleve.
Det er hans søster, Anne Stærk, enig i.
Hun er uddannet jurist og har i mere end 20 år arbejdet med offentlig forvaltning – blandt andet som ministersekretær. I dag er hun ansat som jurist i galleriet, hvor hun har ansvaret for, at reglerne om hvidvask bliver efterlevet:
Jeg vil mene, at jeg er rimelig skarp til at læse og forstå regler. Alligevel har jeg brugt hundredvis af timer på at forstå, hvordan hvidvaskreglerne skal implementeres – og det lykkes alligevel ikke altid.”
Lovgivningen, men også Erhvervsstyrelsens vejledning, er omfattende og kompleks at forstå og følge mener Anne Stærk.
“Vi har indkøbt it-systemer, der kan hjælpe os, men vi bruger stadig mange ressourcer på det.”
Overimplementering skal droppes
Nils Stærk mener, at Danmark har overimplementeret reglerne om hvidvask.
Ifølge Nils Stærk foreskriver EU’s regler, at det kun er ved transaktioner på mere end 75.000 kroner, der skal laves sikkerhedsvurderinger. Alligevel har Danmark valgt en lavere beløbsgrænse på 50.000 kroner.
Hvorfor skal vi gå endnu længere, end EU lægger op til? For mig illustrerer det en iver efter at overimplementere administrative regler og krav til danske virksomheder.”
Trækker en streg i sandet
Anne Stærk fremhæver et andet eksempel.
I forbindelse med et besøg fra Erhvervsstyrelsen blev det nævnt som et krav, at galleriet skulle indhente straffeattester på alle medarbejdere som en del af implementeringen af hvidvaskloven. Anne Stærk kunne dog ikke finde belæg for det i reglerne og påpegede det overfor Erhvervsstyrelsen:
”Virksomheder, der ikke har en juridisk medarbejder, risikerer at bruge tid og ressourcer regler, der ikke er nødvendige.”
Unødvendig dokumentation
Nils og Anne Stærk oplever, at myndighederne ved kontrolbesøg stiller for høje krav til dokumentation.
Galleriet skal eksempelvis lave detaljerede beskrivelser af kundernes adfærd for at dokumentere, at der er tale om en reel handel med en kunde, der er oprigtigt interesseret i kunst.
”Vi bruger mange ressourcer på at beskrive normale kundeforhold. Og vi kommer ikke tættere på at mindske hvidvask. Det er kontrol for kontrollens skyld, og det er meget svært at forstå,” forklarer Nils Stærk og fortsætter:
”Samtidig kan vi blive opfordret til at flytte lidt rundt på afsnittene i vores risikovurdering. Det er form fremfor formål.”
Nils Stærk så hellere, at man koncentrerede indsatsen for branchen til de sager, hvor der måtte være en mistanke:
”Man risikerer at miste fokus på at spotte de sager, hvor der kunne være grund til at undersøge tingene nærmere. Som det er nu, registrerer vi en masse data alene med det formål at leve op til reglerne,” siger han og afslutter:
”Vi drukner i regler og krav, der ikke gør en reel forskel. Og det ærgrer mig.”
Webinarrække om hvidvaskregler og tilsyn
For at højne vidensniveauet i bl.a. kunstbranchen sætter Erhvervsstyrelsen sammen med Dansk Erhverv og Danske Gallerier fokus på de vigtigste elementer i hvidvaskreglerne gennem en webinarrække. Se med her
Dansk Erhverv mener
Hvidvaskreglerne passer desværre dårligt til galleriernes virkelighed, hvor langt hovedparten er virksomheder med få eller ingen ansatte.
Man skal naturligvis ikke ignorere risikoen for hvidvask, men branchen er pålagt et meget omfattende EU-regelsæt, der gennem mange år er udviklet sammen med store spillere i den finansielle sektor. Det er ikke proportionalt.
For nyligt er det foreslået, at gallerier fremadrettet skal omfattes af en hæderlighedsvurdering. Det er en anvendt praksis, at finansielle virksomheder skal ledes af tilstrækkeligt egnede og hæderlige personer, fordi de potentielt kan have med store transaktioner at gøre. Argumentet for nu at indføre det bredt for kunst- og galleribranchen er dog blot den, at det gjorde man ikke fra starten af.
Men heri ligger der ingen vurdering af, om det overhovedet er proportionelt med den reelle risiko, der ligger i kunsthandlerbranchen. Derfor mener Dansk Erhverv heller ikke, at det bør være relevant at stille et hæderlighedskrav bredt til branchen og generelt bør der sikres langt bedre proportionalitet i de krav der stilles.
Hvidvaskloven
Hvidvasklovgivningen i Danmark har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Danske virksomheder er forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, udarbejde risikovurderinger og etablere interne politikker for at forhindre hvidvask. De skal desuden undersøge og rapportere mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Manglende overholdelse kan medføre sanktioner fra tilsynsmyndigheder som Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet.
Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”
Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere
Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne
Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”
John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”
Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften
I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”
Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen
I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol
På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop
Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten
Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel
Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”
Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"
Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler
Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution
… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet
Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“
Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther
Kontakt

Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent