Spring til indhold

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Afgiften på konsum-is

Tekst og foto: Marcus Stoltze

Snirklede istoppe med bær og chokolade. Karamel og kammerjunkere. Ja, det kan være svært at vælge mellem de lækre sager, når man står foran disken hos Ismageriet.

Men det er heller ikke altid lige til, når man står på den anden side af det flotte ismontre.

Og det bunder i en forældet og fjollet afgift - nemlig afgiften på konsum-is.

Afgiften er på 6,98 kroner pr. liter is. På papiret virker det måske simpelt nok.

Men i virkelighedens verden, er den totalt forældet og dårligt administreret, hvis du spørger Kim Simonsen, der er indehaver af Ismageriet.

Lad os tage dig igennem en sommerdag hos Ismageriet, så du kan få syn for sagen.

Solen skinner, og køen vokser. Der er run på blandt medarbejderne bag disken og i produktionen, hvor der løbende produceres is.

Og her kommer første udfordring:

Ifølge reglerne for afgiften på konsum-is, skal virksomheder registrere og rapportere til SKAT, hvor meget is, de producerer, så de kan betale den rette afgift.

Udfordringen er bare, at den måde, man indberetter afgiften på, er tiltænkt industriproduktion, hvor man efter endt produktion blot tæller de literbokse, man har produceret.

Og det er ikke sådan, man arbejder, når man laver italiensk is. Her produceres isen løbende – ad hoc – hele dagen og aftenen for at sikre frisk is med høj kvalitet, og med mange forskellige indkorporeringer som kage, karamel og chokolade, fortæller Kim Simonsen.

Derfor er det i praksis fysisk umuligt for medarbejderne med øjemål at vurdere, hvor mange liter is, der er i en beholder.

Videre til næste udfordring:

I løbet af dagen er der så noget af isen, der smelter. Det kasseres. Stracciatella-isen er løbet tør for chokoladestykker. Det kasseres (for hvem vil have stracciatella-is uden chokolade?).

Det skal ifølge SKAT også registreres, så det kan modregnes i afgiften.

Men her rammer virkeligheden igen. For det er umuligt for Kim Simonsens ansatte at registrere den præcise mængde is, som de kasserer og skyller ud i vasken.

Derfor betaler Ismageriet formentligt mere i afgift, end de skal. Men Kim Simonsen vil ikke risikere, at de betaler for lidt, og derfor har han igennem tiden betalt mange penge i afgift.

“At pålægge virksomheder en afgift, som er umulig at administrere, det er totalt unfair. Det største problem er, at SKAT ikke har forstået at modernisere skatten gennem tiden, så den passer til den måde, som vi producerer gelato i dag,” fortæller Kim.

Og derfor ser Kim også helst, at afgiften lider samme skæbne som den chokolade-løse stracciatella-is: Ud med den.

Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder

Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”

Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.

Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere

Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.

Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne

Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.

Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”

John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.

Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”

Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.

Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften

I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.

Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”

Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.

Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen

I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.

Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol

På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten

Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.

Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel

Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.

Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”

Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.

Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"

Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther