Tekst og foto: Marcus Stoltze

Snirklede istoppe med bær og chokolade. Karamel og kammerjunkere. Ja, det kan være svært at vælge mellem de lækre sager, når man står foran disken hos Ismageriet.

Men det er heller ikke altid lige til, når man står på den anden side af det flotte ismontre.

Og det bunder i en forældet og fjollet afgift - nemlig afgiften på konsum-is.

Afgiften er på 6,98 kroner pr. liter is. På papiret virker det måske simpelt nok.

Men i virkelighedens verden, er den totalt forældet og dårligt administreret, hvis du spørger Kim Simonsen, der er indehaver af Ismageriet.

Lad os tage dig igennem en sommerdag hos Ismageriet, så du kan få syn for sagen.

Solen skinner, og køen vokser. Der er run på blandt medarbejderne bag disken og i produktionen, hvor der løbende produceres is.

Og her kommer første udfordring:

Ifølge reglerne for afgiften på konsum-is, skal virksomheder registrere og rapportere til SKAT, hvor meget is, de producerer, så de kan betale den rette afgift.

Udfordringen er bare, at den måde, man indberetter afgiften på, er tiltænkt industriproduktion, hvor man efter endt produktion blot tæller de literbokse, man har produceret.

Og det er ikke sådan, man arbejder, når man laver italiensk is. Her produceres isen løbende – ad hoc – hele dagen og aftenen for at sikre frisk is med høj kvalitet, og med mange forskellige indkorporeringer som kage, karamel og chokolade, fortæller Kim Simonsen.

Derfor er det i praksis fysisk umuligt for medarbejderne med øjemål at vurdere, hvor mange liter is, der er i en beholder.

Videre til næste udfordring:

I løbet af dagen er der så noget af isen, der smelter. Det kasseres. Stracciatella-isen er løbet tør for chokoladestykker. Det kasseres (for hvem vil have stracciatella-is uden chokolade?).

Det skal ifølge SKAT også registreres, så det kan modregnes i afgiften.

Men her rammer virkeligheden igen. For det er umuligt for Kim Simonsens ansatte at registrere den præcise mængde is, som de kasserer og skyller ud i vasken.

Derfor betaler Ismageriet formentligt mere i afgift, end de skal. Men Kim Simonsen vil ikke risikere, at de betaler for lidt, og derfor har han igennem tiden betalt mange penge i afgift.

“At pålægge virksomheder en afgift, som er umulig at administrere, det er totalt unfair. Det største problem er, at SKAT ikke har forstået at modernisere skatten gennem tiden, så den passer til den måde, som vi producerer gelato i dag,” fortæller Kim.

Og derfor ser Kim også helst, at afgiften lider samme skæbne som den chokolade-løse stracciatella-is: Ud med den.