Tekst og foto: Marcus Stoltze

“Jeg har det sådan, at afgifter er fine, så længe de giver mening. Det her er ikke en af dem.”

I over 35 år har Phillipson Wine i Kokkedal solgt vin til vinelskende danskere landet over. Og da vi møder direktør Jens Christian Milo en formiddag i sommerferien, er det ingen undtagelse.

Der er gang i butikken. Selvfølgelig bag kassen og på webshoplageret, men i særdeleshed også i administrationen.

For udover sædvanlige administrationsopgaver som bogholderi og lagerstyring, bruger de også alt, alt for meget tid på en særlig afgift, som Jens Christian og kollegaerne er ret trætte af.

Tillægsafgiften på mousserende vin.

En særafgift, der kommer oven i afgiften på vin, og som pålægges mousserende vine med et tryk i flasken på over 3 bar ved 20 grader Celsius eller flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning (ja, du læste rigtigt).

En afgift, der bebyrder virksomheden med store mængder administrativt arbejde og et stort ressourceforbrug, som følger med afgiften, der “på alle måder er gak”, som Jens Christian formulerer det.

Hos Phillipson Wine har de været nødt til at købe særlige IT-systemer ind for at håndtere afgiften og de mange øvrige afgifter, som de skal håndtere. Så for virksomheden er det dyrt og ikke mindst konkurrenceforvridende.

Og nu vender vi så tilbage til citatet i starten af dette opslag. For Jens Christian giver denne særafgift nemlig ingen mening.

For der er ingen begrundelse i hverken sundhed, miljø eller forbrug. Nej, for spørger du Jens Christian, handler det nok mere om at man i gamle dage ville gå efter dem med mange penge.

Derfor er Jens Christians opfordring til Christiansborg klar:

Hvis en afgift ikke kan forklares og forsvares, så må den væk. Vi krydser fingre for, at det lykkes.