; ;

Forventningerne til virksomheders arbejde med klima stiger fra alle fronter, og der kan være store fordele i at arbejde ambitiøst og målrettet med at få overblik over virksomhedens direkte og indirekte udledninger af drivhusgasser. Lige nu oplever store som små virksomheder stigende forventninger til at kunne præsentere emissionsopgørelser til leverandører, kunder og finansieringsinstitutter og her er klimaregnskabet et afgørende redskab.   

På webinaret vil du blive præsenteret for råd og vejledning, der kan hjælpe din virksomhed med at udarbejde et klimaregnskab. Klimaregnskabet kan skabe et fælles sprog for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheders klima- og miljøpåvirkning, hvilket er et vigtigt skridt på at reducere udledninger og indfri målsætninger. Udarbejdelsen af et klimaregnskab kan samtidig være en udfordring at kommer i gang med. På dette webinar vil du derfor møde både rådgivere, specialister og virksomheder, der vil dele praktiske værktøjer, erfaringer og inspiration til arbejdet med beregningen af din virksomheds klimapåvirkning.

Dette webinar er en del af Dansk Erhverv og FSR - danske revisorers webinarserie: Det bæredygtige rapporteringsspor nye krav til ESG-data, gennemsigtighed og pålidelighed

Dansk Erhverv faciliterer en række webinarer og andre arrangementer, som giver ny viden, inspiration og vejledning til at klæde virksomheden på i den grønne omstilling: Fra de kommende lovkrav om rapportering, til hvordan du kan gøre den grønne dagsorden til en del af din forretning, eksempelvis når det handler om strategi, finansiering eller kommunikation. Vi har sat nogle af landet fremmeste specialister, rådgivende aktører og virksomheder i scene til at vejlede og inspirere dig og din virksomhed i de konkrete arrangementer.

Webinarrækken afholdes i samarbejde med

Relaterede

Kontakt

Kursus- og Eventcenter

33746072KURSUS@DANSKERHVERV.DK