Med automatisk lønsumsindberetning sparer virksomheden tid ved den årlige indberetning af virksomhedens samlede lønsum, som danner grundlag for beregningen af kontingentet til Dansk Erhverv.

Hvis du er kunde hos DataLøn eller ProLøn, kan du allerede nu tilmelde dig ordningen. Tilmeldingen sker via lønbureauerne egen hjemmesider. Klik her for at komme direkte til DataLøns tilmeldingsside eller klik her for at komme direkte til ProLøns tilmeldingsside for Dansk Erhverv.

Når du er tilmeldt ordningen vil Dansk Erhverv automatisk modtage information om virksomhedens samlede lønsum samt antal ansatte, som er de faktorer vi benytter ved kontingentberegningen.

Hvis I tilmelder virksomheden inden den 31. december – så sker indberetningen automatisk allerede i januar.

Passer automatisk lønsumsindberetning til min virksomhed?

Automatisk lønsumsindberetning vil være en hjælp for mange medlemsvirksomheder, da man slipper for selv at skulle indberette lønsum en gang årligt.

Bemærk dog, at løn til medarbejdende ægtefælle i personligt drevet virksomhed samt løn til medarbejdere med en ejerandel på minimum 20% ikke bliver opgjort ved automatisk lønsumsindberetning. Lønnen til disse to medarbejdertyper kan fradrages den kontingentpligtige lønsum. I dette tilfælde kan virksomheden med fordel fortsætte med manuel lønsumsindberetning, og skal ikke gøre yderligere her og nu, men vil som vanligt modtage et brev med besked om lønsumsindberetning i midten af januar 2019

Har du spørgsmål til ordningen eller ønsker at høre mere, så kontakt medlemssekretariatet på tlf. 33 74 61 70 eller medlem@danskerhverv.dk.