Rekordhøj life science-eksport i 2022
Den danske life science-eksport var 175 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 15 pct. sammenlignet med 2021. Det er et nyt rekordhøjt niveau.
FEBRUAR 2023
Rekordhøj life science-eksport i 2022
Danmarks life science-eksport var 175 mia. kr. i 2022, hvilket er en fremgang på 15 pct. sammenlignet med 2021. Det bringer life science-eksporten op på det højeste niveau nogensinde. Det viser en ny opgørelse, som Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet.
Life science-eksporten fortsætter dermed den flotte tendens fra de seneste år. I 2022 var life science-eksporten hele 114 pct. større end i 2012, hvor life science-eksporten var 82 mia. kr.
Imponerende vækstrejse
Det er en imponerende vækstrejse, hvor life science-eksporten er vokset markant hurtigere end den samlede danske eksport. Det betyder, at life science-eksporten i dag udgør 19 pct. af den samlede danske vareeksport.
Danskproduceret medicin og medicinsk udstyr har stor succes i udlandet. Vi er faktisk et sted, hvor vi kan leve af sundhed. Det er en stor succeshistorie for dansk økonomi.
Kontakt
