Julehandelsprognose 2025: Udsigt til flot fremgang
De danske forbrugere går ind til julehandlen med et solidt privatøkonomisk fundament, som ventes at bidrage til en flot fremgang i julesalget.
DECEMBER 2025
De danske forbrugere går ind i julehandlen med et solidt privatøkonomisk fundament pga. stor jobsikkerhed, flot lønvækst samt stor opsparing. På den baggrund ventes detailsalget i julemånederne (november og december) at lande på rekordhøje 97 mia. kr. i 2025, hvilket svarer til en fremgang på 4 mia. kr. eller ca. 4 pct. i forhold til 2024
Den største udfordring for julehandlen bliver, at detailhandlen i år vil møde mere pessimistiske forbrugere. Men det er i høj grad udviklingen i Danmarks økonomi, der bekymrer forbrugerne, mens det i et mindre omfang er udviklingen i privatøkonomien, der trækker forbrugertilliden ned. Det vil forhåbentlig betyde, at forbrugerne i et mindre omfang tager pessimismen med i detailhandlen, når der skal købes ind til jul. Det er der begrundet håb for, fordi detailsalget er vokset pænt de senere år.
En del af den forventede stigning i julesalget skal tilskrives, at priserne er højere end sidste år. På baggrund af den nuværende udvikling i priserne detailhandlen, forventer vi, at priserne i julemåneder i år er ca. 2 pct. højere end sidste år. Det afspejler primært højere omkostninger til lønninger samt højere globale fødevarepriser.
Når der tages højde for prisudviklingen, ventes detailsalget i julemånederne at vokse med i størrelsesordenen 2 pct. Det er en pæn fremgang, der er nogenlunde på niveau med det historiske gennemsnit.
Download hele analysen herunder:
Kontakt