Spring til indhold

Bemærkelsesværdigt få personer fik et nyt job i 2025

I løbet af 2025 var der 719.900 nyansættelser i Danmark. Holdes det op mod antallet af lønmodtagere er ansættelserne på det laveste niveau siden 2012. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi der beskæftigelsesvæksten er høj. Udvikling skal ses i lyset af den lave optimisme blandt danskerne.

Analyse

APRIL 2026

719.900 personer startede på et nyt job i løbet af 2025. Det er det laveste niveau siden 2020. Statistikken dækker over personer, der skifter fra et job til et andet, samt personer, der før ansættelsen ikke havde et job.

2025 bød tilmed på et yderligere nedgang 14.600 nyansættelserne sammenlignet med 2024, hvor 734.500 personer startede i et nyt job. Det er sket på trods af at jobvæksten tog til i 2025. I 2025 steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 39.600 personer, hvilket er højere end i 2024, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 32.700 personer.

Presset på arbejdsmarkedet er aftaget siden den mest varme periode i 2021 og 2022, hvor mere end 800.000 personer startede i et nyt job, men det er en bemærkelsesværdig udvikling, at antallet af nye personer i job falder, mens jobvæksten tager til.

Der var i 2025 flere personer, som startede i et nyt job, end i årene før 2021. Det skyldes, at der i 2025 er flere jobs end årene før 2021. Hvis antallet af nyansættelser holdes op mod antallet af lønmodtagere (i december af hvert år) er billedet anderledes. Antallet personer startet i job svarer til ca. 23 pct. af alle lønmodtagere i 2025. Det er den laveste andel siden 2012.

Det understreger, at væsentlig lavere andel personer på arbejdsmarkeder får et nyt job end tidligere. Det skal formentlig ses i lyset af den lave forbrugertillid, der faldt i 2025. Danskerne er blevet mere pessimistiske på vegne af dansk økonomi det kommende år og samtidig forventer flere danskere, at ledigheden vil stige.

Hvis man er bekymret for dansk økonomi og stigende arbejdsløshed, får det mange danskere til at holde fast i deres job i stedet for at skifte til et nyt. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, fordi jobvæksten samtidig tager til.

Bemærkelsesværdigt få personer fik et nyt job i 2025
pdf

Kontakt