Spring til indhold

Flertallet af danskerne kender ikke til ordningerne om frit valg af hjemmepleje og plejehjem

To ud af tre danskere har enten ikke hørt om ordningen om frit valg i hjemmeplejen eller ved ikke helt, hvad ordningen går ud på. Flere end to ud af tre danskere ved heller ikke, hvad ordningen om frit valg af plejehjem går ud på. Hver tredje dansker synes desuden ikke, at deres kommune gør tilstrækkeligt for at oplyse kommende ældre om deres valgmuligheder i alderdommen.

Analyse

JANUAR 2026

Danmarks Statistik præsenterede i juni 2025 den første landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet, som er udarbejdet for Ældreministeriet. Undersøgelsen viste, at 35 pct. af borgere over 67 år visiteret til hjemmehjælp ikke var klar over, at de havde mulighed for at vælge frit mellem offentlige og private leverandører af hjemmehjælp, da de blev visiteret.

Dansk Erhverv har derfor undersøgt kendskabet til de to ordninger om frit valg i hjemmeplejen og frit valg af plejehjem i en befolkningsundersøgelse blandt 1.012 danskere over 18 år. Undersøgelsen viser, at to ud af tre danskere enten ikke har hørt om ordningen om frit valg i hjemmeplejen (34 pct.) eller har hørt om ordningen, men ikke helt ved hvad den går ud på (33 pct.). 71 pct. af danskerne har desuden et begrænset kendskab til ordningen om frit valg af plejehjem. Undersøgelsen viser også, at danskere med kendskab til de to ordninger primært kender til dem gennem medierne og deres omgangskreds. Derudover synes hver tredje dansker (33 pct.) ikke, at deres kommune gør tilstrækkeligt for at oplyse kommende ældre om deres valgmuligheder i alderdommen.

Læs flere resultater ved at downloade analysen herunder: 

Flertallet af danskerne kender ikke til ordningerne om frit valg af hjemmepleje og plejehjem
pdf

Kontakt

Samfund & Velfærd

Laust Westtoft

Chefkonsulent

Analyse

Miranda Wernay Dagsson Skjelborg

Analytiker