Internationale kollegaer bidrog med 386 mia. kr. til Danmarks BNP i 2025
Internationale kollegaer bidrog med 386 mia. kr. til Danmarks BNP i 2026, hvilket er et rekordstort bidrag. Internationale kollegaer har stort betydning for beskæftigelsesopsvinget i Danmark. I hvert af de seneste 4 år har internationale kollegaer udgjort mere end halvdelen af beskæftigelsesvæksten i Danmark.
MAJ 2026
International arbejdskraft har stor betydning for dansk økonomi. I 2025 bidrog internationale lønmodtagere med 386 mia. kr. (2025-priser, kædede værdier) til Danmarks BNP. Aldrig tidligere har BNP-bidraget fra internationale medarbejdere været så stort. I 2025 var BNP-bidraget fra internationale lønmodtagere 25 mia. kr. større end i 2024. Det øgede BNP-bidrag dækker over en øget tilgang af internationale medarbejdere samt øget produktivitet blandt de internationale medarbejdere.
Det øgede BNP-bidrag fra internationale medarbejdere har stor betydning for væksten i dansk økonomi i løbet af de senere år. Siden 2019 er Danmarks BNP vokset med 342 mia. kr. eller 12,6 pct. Ud af denne vækst kan internationale medarbejdere tilskrives 139 mia. kr. (eller 5,1 pct.-point) Det svarer til, at øget tilgang af internationale medarbejdere samt øget produktivitet blandt internationale medarbejdere udgør 41 pct. af BNP-væksten i dansk økonomi fra 2019 til 2026.
Ser vi over de seneste 15 år (2010 til 2025) har øget tilgang af internationale medarbejdere samt øget produktivitet blandt internationale medarbejdere bidraget med 34 pct. af BNP-væksten i Danmarks økonomi (eller 10,8 pct.-point).
Læs hele analysen her:
Kontakt