; ;

BPA Lønberegner - Oktober 2023

xlsx

Download

Når en borger der er bevilliget en BPA ordning, enten selv administrerer ordningen eller overdrager arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed, er kommunen i henhold til udmålingsbekendtgørelsens § 5 forpligtet til at sikre, at der ved udmålingen af tilskud til dækning af omkostninger til løn til hjælpere, som minimum bliver taget udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper.

Kommunen skal anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle elementer af lønnen og er forpligtet til at opstille et budget, der anfører de enkelte elementer i beregningen og udmålingen.

Budgetposterne skal være sammenlignelige med omkostningerne ved tilsvarende aktiviteter og formålet er at sikre en optimal drift af den bevilligede ordning.

Dansk Erhverv har udarbejdet en beregningsmodel der kan anvendes når der skal opstilles budget til udmålingen af tilskuddet til ansættelse af hjælpere m.v. i de enkelte ordninger.

Kommunen kan ved udmålingen af lønelementerne m.v., enten vælge at tage udgangspunkt i BPA-handicaphjælper-overenskomsten indgået mellem FOA og Dansk Erhverv Arbejdsgiver eller overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA of KL. Begge overenskomster fremgår af beregningen.

Da BPA ordninger kan være mere eller mindre omfangsrige og have forskellige krav til eventuelle faggrupper m.v. skal beregningen ses som et eksempel, hvor der kan vælges til og fra, alt afhængig af hvad der kræves i den enkelte ordning.

Beregningen vil løbende blive opdateret på hjemmesiden. Vi anbefaler derfor at I altid downloader en ny version på hjemmesiden når en ny beregning skal foretages.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Arbejds- og ansættelsesret R/O

Michaela Strand

Fagchef for fritvalg og handicap, advokatfuldmægtig