Skal en uddannelsesaftale forlænges ved længerevarende sygefravær?

Reglerne og baggrunden
Frem til Højesteret i 2015 afgjorde problemstillingen, var der usikkerhed om hvorvidt en virksomhed skulle forlænge en elevs uddannelsestid på grund af graviditet, hvis parterne ikke var enige eller forholdte sig passivt. Det var den generelle opfattelse, at en uddannelsesaftale var tidsbegrænset, og at den udløb uden yderligere varsel, medmindre eleven og virksomheden aftalte en forlængelse. Derudover kunne det faglige udvalg i princippet forlænge uddannelsesaftalen efter en konkret anmodning fra enten eleven eller virksomheden. Ofte skete det, at uddannelsesaftalen udløb, uden at parterne gjorde noget.

Men i 2015 kom Højesteret frem til, at en virksomhed i forbindelse med en elevs graviditet havde pligt til at søge en afklaring på, om der var behov for at forlænge uddannelsesaftalen, og i givet fald acceptere at forlænge uddannelsesaftalen.

Er der usikkerhed om behovet for at forlænge, eller er der uenighed mellem parterne, skal virksomheden sende sagen til det faglige udvalg. I den konkrete sag havde arbejdsgiveren ignoreret et par henvendelser fra skolen vedr. ændring af uddannelsesaftalen, og ved uddannelsesaftalens udløb havde arbejdsgiveren meddelt eleven, at hun skulle aflevere sit arbejdstøj, med henvisning til at uddannelsesaftalen udløb den 31. juli 2010, hvilket Højesteret sidestillede med en opsigelse. Eleven blev derfor tilkendt en godtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven, fordi hun var blevet opsagt under sin barsel.

Efter dommen har der været usikkerhed om udstrækningen af dommen, og hvorvidt dommen nu medførte at en virksomhed har samme pligt, når eleven er fraværende på grund af eksempelvis længerevarende sygdom.

Lovændring
Som følge af usikkerheden er der vedtaget en lovændring til erhvervsuddannelseslovens § 58, så dommens resultat også gælder ved længerevarende sygefravær.

Det fremgår nu af erhvervsuddannelsesloven, at eleven har krav på at få forlænget uddannelsestiden i det omfang, det er nødvendigt, for at eleven kan nå uddannelsens mål.

Som noget nyt indebærer lovændringen samtidig en pligt for eleven til at acceptere en forlængelse af uddannelsesaftalen, idet virksomheden nu har samme mulighed for at kræve en forlængelse.

Hvornår har virksomheden pligt til at søge om forlængelse?
Hvis eleven og virksomheden ikke er enige om en forlængelse, eller eleven blot forholder sig passivt, skal virksomheden af egen drift afklare, om der er behov for at forlænge uddannelsesaftalen. Pligten gælder dog kun i det tilfælde, hvor fraværet og omfanget heraf er opremset i erhvervsuddannelseslovens § 58.

Fraværsgrundene er:

1. Sygdom, hvor eleven er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af den fastsatte uddannelsestid,
2. supplerende skoleundervisning,
3. orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, eller
4. nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Virksomheden skal kontakte det faglige udvalg, som herefter beslutter om der er behov for forlængelse eller ej. Hvis det faglige udvalg vurderer, at der er behov for en forlængelse, fastlægger de længden af forlængelsen.

Hvis eleven og virksomheden er enige om en forlængelse, og de nævnte betingelser er opfyldt, kan de aftale, at uddannelsesaftalen forlænges med fraværsperioden. Det faglige udvalg skal orienteres. Er forlængelsen længere end fraværsperioden, skal det faglige udvalg godkende forlængelsen.

Hvis uddannelsesaftalen forlænges enten ved aftale, eller efter at det faglige udvalg har fastlagt en forlængelse, skal der udarbejdes et tillæg til uddannelsesaftalen, hvor ophør af uddannelsesaftalen fremgår.