Grænseoverskridende ledelse kostede 100.000 kr.

Arbejdsgivers ledelsesret
At en arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet, som det findes mest hensigtsmæssig, følger af ledelsesretten. Det er dog en betingelse, at ledelsesretten udøves på en saglig og driftsmæssigt begrundet måde. Derudover må ledelsesretten ikke udøves på en krænkende måde, og de benyttede midler må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå det ønskede formål.

I denne sag var spørgsmålet om arbejdsgiver havde misbrugt ledelsesretten i forbindelse med sin anvendelse af det såkaldte ”tribal leadership”.

Kort om sagen
En medarbejder havde været ansat som klinikassistent hos en tandlæge og mente, at hun havde krav på betaling for både overarbejde, pasning af vagttelefon og for ikke afholdte frokostpauser. Derudover mente hun, at tandlægen skulle betale en bod for misbrug af ledelsesretten, da hun ifølge en speciallæge i psykiatri havde udviklet en belastningsreaktion med PTSD-elementer som konsekvens af arbejdsgiverens ledelsesstil.

Hun følte, at arbejdsgiveren i sin ledelse havde chikaneret, ydmyget og mobbet hende. Særligt havde hun følt sig ydmyget på et 5 timers langt møde, hvor hende og en anden kollega blev sat i fokus og udstillet foran klinikkens øvrige medarbejdere. På baggrund af disse forhold indbragte klinikassistenten sagen for Arbejdsretten.

Under sagen blev det forklaret, at arbejdsgiveren havde indført ”tribal leadership”, hvilket ifølge tandlægen, og en tilknyttet coach, er en ledelsesstil udviklet af tre amerikanske professorer, som arbejder med kulturen på virksomheden. Det handler om at dele et fælles værdisæt og om at udvikle sig igennem de forskellige niveauer, ledelsesstilen arbejder med.

Formålet med denne ledelsesstil var at højne samarbejdet på klinikken, og tandlægen mente ikke, at han havde udsat klinikassistenten for mobning eller chikane. Han kunne dog godt genkende, at medarbejderen havde følt sig udstillet på det 5 timer lange møde. Årsagen var, at medarbejderen, efter tandlægens opfattelse, manglende evnen til at samarbejde, og at det var afgørende i hans valg af ledelsesform. Arbejdsgiveren anerkendte også, at han én gang havde kastet med en kuglepen, som et eksempel på at man skulle være vaks.

Under sagen vidnede en tidligere ansat og to medarbejdere, som fortsat var ansat på klinikken. De to medarbejdere, som fortsat var på klinikken, forklarede, at ”tribal leadership” fungerede godt - de kunne ikke genkende klinikassistentens udlægning. Den tidligere ansatte, der også vidnede i sagen, bakkede dog op om klinikassistentens forklaring. Den tidligere ansatte havde også opfattet ledelsesformen som grænseoverskridende og havde følt sig udstillet og latterliggjort af arbejdsgiveren.

Arbejdsrettens resultat
På trods af de forskellige forklaringer, valgte Arbejdsretten at lægge mest vægt på forklaringerne om, at ledelsesstilen havde været stærkt ubehagelig for i hvert fald to ansatte. Arbejdsretten anerkendte, at der var et sagligt formål med ledelsesstilen, nemlig at højne samarbejdet på klinikken. Retten fandt dog, at arbejdsgiveren måtte have indset, at udøvelsen af ledelsesformen medførte en sådan belastning på den pågældende medarbejder, at det ikke var forsvarligt. Det mente Arbejdsretten blev underbygget af erklæringen fra speciallægen i psykiatri om, at den pågældende medarbejder havde udviklet en belastningsreaktion med PTSD-elementer, som følge af de arbejdsrelaterede belastninger.

På den baggrund fandt Arbejdsretten, at arbejdsgiveren skulle betale en bod på i alt 100.000 kr. Ved fastsættelse af bodens størrelse blev der lagt vægt på, at arbejdsgiveren desuden havde overtrådt overenskomsten på to andre punkter.

Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen skal ikke forstås således, at bestemte former for ledelse er i strid med den danske ansættelsesret. Det afgørende er måden ledelsesformen udøves på. I denne sag fandt Arbejdsretten, at arbejdsgiveren havde et anerkendelsesværdigt formål med den valgte ledelsesform, men at arbejdsgiveren burde have indset, at den belastning, som i hvert fald visse ansatte blev udsat for, var udover det tilladelige.