Gemt

Made in Denmark – hvornår er noget egentlig dansk?

Made in Denmark er for mange et kvalitetsstempel – men hvornår må du egentlig kalde noget for Made in Denmark? Og hvornår er du forpligtet til at anføre oprindelseslandet på varen? Vi vil her give dig en håndsrækning til at komme nærmere reglerne for ”Made in Denmark”.

Nyhed

Dansk Erhverv | Handel - 4. december 2019

Der er som udgangspunkt to væsentlige situationer, du skal være opmærksom på, ved angivelse af oprindelsesland. Det drejer sig om salg internt i Danmark og EU og ved import og eksport af varer til og fra tredjelande. Der er desuden særregler ved landbrugsprodukter og fødevarer, som ikke nærmere vil blive gennemgået her.

Salg internt i Danmark og EU
Når der er tale om sædvanlige forbrugsgoder, er der i Danmark ikke særlige regler for, hvornår du skal eller må mærke dine varer med fx ”Made in Denmark”. Der gælder dog, som ovenfor nævnt, særlige regler for landbrugsprodukter og fødevarer.

Det, der i Danmark regulerer, hvad du må og ikke må i forhold til den type mærkning, er markedsføringsloven, som i § 5 fastslår, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige oplysninger. På almindeligt dansk betyder det, at du kun må kalde en vare ”Made in Denmark”, hvis den reelt er lavet i Danmark. Men hvad gælder, hvis noget af varen er produceret i fx Kina, mens selve varen er samlet, monteret eller sammensat i Danmark – er den så ”Made in Denmark”?

Svaret er, at hvis den sidste væsentligste del af fremstillingen af varen er foregået i Danmark, må du kalde varen ”Made in Denmark”. Den væsentligste del skal forstås, som den del, der i det væsentligste har frembragt varen, fx hvis delene er sammensat i Danmark, hvorved enkeltdele er overgået til at være en egentlig genstand. Som eksempel kan nævnes stofstykker, der er importeret fra Indien, og i Danmark bliver sammensyet til et jakkesæt. Hvor den præcise grænse går, er svært at sige og vil i sidste ende være op til domstolene at afgøre.

Hvis varen alene er designet i Danmark, kan du i stedet kalde den ”Danish Design” eller ”Designed in Denmark” eller lignende betegnelser – bare du også her er opmærksom på, at du ikke vildleder kunden om oprindelseslandet. Du kan fx tilføje ”imported” eller lignende for at undgå misforståelser.

De samme regler gælder, hvis du i stedet vælger at mærke varen med ”Made in EU”.

Import og eksport af varer til og fra lande uden for EU
Ved import og eksport af varer uden for EU har varens oprindelse i forhold til toldbehandlingen og det toldbeløb, man skal betale afgørende betydning. Oprindelseslandet skal derfor være anført korrekt, hvilket følger af EU's toldregler.

Ved eksport til en række lande kræver modtageren tillige, at der vedlægges et oprindelsescertifikat udstedt af det nationale Chamber of Commerce, som dokumenterer varens oprindelse.

Dansk Erhverv - The Danish Chamber of Commerce - er af Told og Skattestyrelsen bemyndiget til at udstede sådanne Oprindelsescertifikater efter de anvisninger, som EU-lovgivningen foreskriver.

Dansk Erhverv udsteder Oprindelsescertifikater til såvel medlemmer som ikke-medlemmer af organisationen.

Du kan læse mere om carnet og certifikater her: Carnet og certifikater

Der er yderligere ting, du skal være opmærksom på ved import og eksport af varer, herunder korrekt værdiansættelse, korrekt anvendelse af godkendelser og tilladelser mv. Dette vil ikke blive gennemgået her.

Kontakt os

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent
Medarbejderprofil