Hvad skal du betale i told, hvis det bliver et hårdt Brexit?

Heldigvis er det mest sandsynlige i skrivende stund, at der enten kommer et blødt Brexit, hvor Storbritannien forlader EU under ordnede forhold og med fortsat toldfrihed på samhandlen med de tilbageværende 27 EU-lande eller en udskydelse af Brexit.

Men hvis det lidet sandsynlige sker, at Storbritannien forlader EU uden en aftale den 29. marts, vil samhandlen mellem danske virksomheder og deres britiske kunder og leverandører i fremtiden foregå på grundlag af verdenshandelsorganisationen WTO’s såkaldte ”Most Favoured Nation”-toldsatser (MFN). Der er i dag mange lande udenfor EU, som handler med EU til MFN-toldsatser, og det gør, at man allerede nu kan gå ind og tjekke, hvad tolden bliver på bestemte varegrupper i forhold til Storbritannien i tilfælde af et hårdt Brexit.

Det er klart, at det efter en no-deal står briterne frit for at sænke deres egen importtold på varer fra EU, men hvis de vælger det, skal de også gøre det på tilsvarende varer fra alle andre WTO-lande i verden. Storbritannien vil muligvis give en toldrabat på bestemte varegrupper, som de enten ikke selv producerer eller har et særligt behov for. Dansk Erhvervs forventning er imidlertid, at briterne vil være meget selektive med at uddele toldrabatter til EU, fordi de i så fald tvinges til at udvide toldrabatterne til resten af verden.

Tjek EU’s ”Market Access Database” og find tolden på dine varer efter et hårdt Brexit
Hvis man i dag søger i EU’s database over, hvilke importtoldsatser EU anvender overfor lande, med hvem EU ikke har en præferencegivende handelsaftale, kan man se den importtold (MFN-satserne), som EU vil pålægge varer med britisk oprindelse i en no deal-situation.

Man kan eksempelvis vælge USA eller Australien i feltet over importdestination og se, at hvis man importerer en regnfrakke til EU fra ét af de to lande, pålægges der 12 pct. i EU-importtold. Den samme sats vil EU pålægge britisk-producerede regnfrakker efter et hårdt Brexit. Man kan også se, at pillede tomater vil blive pålagt 14,4 pct. og personbiler 10 pct.

Hvis man omvendt er dansk eksportør, der interesserer sig for, hvilken importtold Storbritannien vil opkræve i et no deal-scenarium, er situationen den, at Storbritannien allerede har meddelt WTO, hvad de anvendte MFN-lofter vil blive i Storbritannien efter Brexit. De bliver 1-1 de samme, som EU’s nuværende lofter. Det betyder, at Storbritannien ikke kommer til at øge tolden i forhold til de MFN-satser, som EU i dag opkræver på importvarer fra tredjelande uden handelsaftaler med EU såsom USA eller Australien. Man kan derfor anvende den samme import-database i linket til at se, hvad Storbritannien maksimalt vil opkræve i told på EU-varer efter et hårdt Brexit. For at se det for ens varegrupper, skal man blot indtaste f.eks. USA eller Australien i feltet over importdestinationer, finde den rigtige HS-kode for ens varer og betragte EU’s importtold som den kommende maksimale britiske importtold på EU-varer. Briterne kan heldigvis beslutte at anvende lavere MFN-satser end EU-lofterne, hvorfor man som dansk eksportør måske bliver positivt overrasket over, at briternes anvendte toldsats efter et hårdt Brexit alligevel bliver lavere, end hvad man kan se i databasen i dag.

Uanset hvad de britiske toldsatser ender med at blive, vil danske virksomheder ikke slippe for papirarbejdet, som er forbundet med toldangivelser og toldbehandling. Og for dem som for alle andre virksomheder gælder også, at der kan komme andre omkostninger og besvær efter et no-deal Brexit.