Digitale motorveje i kraftig vækst

Af Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Bragt i Børsen 18. november 2019.

Barometeret står på endnu bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i Danmark. Det er godt for Danmarks fremtid. Selv om vi ifølge EU-Kommissionen allerede har Europas bedste teleinfrastruktur, der understøtter en af de mest digitale offentlige sektorer og befolkninger, ønsker flere sektorer og dele af landet en styrket digital infrastruktur. Det er nødvendigt for, at erhvervslivet kan få gavn af avancerede teknologier som kunstig intelligens, og at borgerne kan få fuldt udbytte af det digitale samfund.

Nu kommer så tele- og energiselskabernes gode meldinger om, at de vil skrue yderligere op for investeringerne i mobil- og bredbåndsforbindelser. Investeringerne udgør i dag syv mia. kr. om året, og alene Dansk Erhvervs medlemmer forventer at øge de årlige teleinvesteringer med langt over en milliard kr. i de kommende år. Det giver Danmark en kærkommen mulighed for at bevare vores digitale topposition, der pt. er udfordret af de øvrige nordiske lande.

I praksis betyder de massive teleinvesteringer, at tusinder af danskere i disse måneder får adgang til lynhurtigt fibernet, ligesom vi i løbet af 2020 forventes at få adgang til landsdækkende 5G-mobilnet. 5G vil især give et boost til virksomhederne, der kan koble flere enheder på nettet og dermed understøtte flere processer med data og styring i realtid. Det ser vi i Dansk Erhverv som en stor gevinst for Danmark.

Hold fast i investorerne 
De positive udsigter skyldes, at investeringsivrige teleselskaber i højt tempo investerer langsigtet i opbygning af digital infrastruktur. Efter en periode præget af opkøb, sammenlægninger og strategiarbejde i telebranchen mærker vi nu den positive effekt.

Forudsætningen for, at så mange borgere og virksomheder som muligt kan få glæde af de nye mobil- og bredbåndsforbindelser, er dog, at investorerne bevarer tilliden til, at det er godt at investere i dansk teleinfrastruktur. Teleområdet kræver derfor fortsat opmærksomhed og opbakning fra politikere og myndigheder trods de gode udsigter på investeringsbarometeret.

Den nye regering bør især holde fast i de gode principper i det opdaterede teleforlig fra maj 2017, som alle Folketingets partier stod bag. Markedsbaseret udrulning, teknologineutral regulering og velfungerende konkurrence, er navnene på de gode grundprincipper, der gennem en årrække har tjent Danmark godt.

Mere fiber og 5G for pengene
Men der er især brug for at se på, hvordan vi får mest muligt bredbånd for de midler, som selskaberne agter at investere. Selv om Danmark er et godt land at drive virksomhed i med en velfungerende offentlig sektor, skal vi nedbringe omkostningerne til administration og sagsbehandling i forbindelse med udrulning af netværk. 

Er det fx fremover nødvendigt, at en televirksomhed møjsommeligt skal udarbejde en byggesag for hver af de tusinder af stikledninger, de trækker, når de sørger for fiber til en dansk husstand? Kunne kommunerne nøjes med en indberetning om den nye stiklednings placering? Det skabte Folketinget faktisk et lovgrundlag for i 2018, men kommunerne prioriterer stadig byggesagsakter over fleksibel fiberudrulning til borgerne.

Vi kan også få mere ud af de mange etablerede fibernet, der heldigvis allerede er udrullet i store dele af landet. Ved at fortsætte åbningen af fibernettene for flere serviceudbydere, kommer vi også til at give borgerne flere valgmuligheder og sikre en højere anvendelsesgrad af nettene. Det vil bidrage til at danskerne fortsat er blandt de mest digitale europæere.

Et sted hvor vi halter efter vores nordiske nabolande er evnen til at teste mulighederne i 5G-nettet. En ny rapport fra Nordisk Råd viser, at vi ikke kan følge med Sverige og Finland, hvor de med Ericsson og Nokia har nogle af verdens stærkeste leverandører af teleudstyr. Men deres position skyldes også, at det offentlige aktivt er med til at skabe testmiljøer og tage hul på 5G-revolutionen.

Her bliver det centralt at udforme de kommende auktioner over mobilfrekvenser til 5G klogere, så der stilles realistiske og afbalancerede dækningskrav til selskaberne? Vi så ved den seneste auktion, at ingen selskaber ville byde på frekvensbånd, der i praksis krævede opstilling af mobilmaster til en stykpris på cirka en mio. kroner for at dække ganske få husstande.

Politikere og myndighederne har i de seneste år gjort et fornuftigt stykke arbejde, som det er værd at bygge videre på. Der er dog brug for løbende justeringer, der sikrer, at investeringerne også i fremtiden finder vej til et lille land, der allerede har en teleinfrastruktur af meget høj standard i europæisk sammenhæng.