Datatilsynet skelner ikke længere mellem portrætbilleder og situationsbilleder

Mange henvendelser skyld i praksisændring
Datatilsynet har indtil nu skelnet mellem portrætbilleder og situationsbilleder.

En pressemeddelelse fra Datatilsynet skriver dog nu, at det ikke længere skelner mellem de to typer af billeder, da afgrænsningen er uklar.

Datatilsynet baserer sin praksisændring på, at den teknologiske og samfundsmæssige udvikling har medført et markant skift i anvendelsen af internettet, da billeder af identificerbare personer offentliggøres i vidt omfang på f.eks. Facebook og Instagram. Mange mennesker opfatter dette som ganske harmløst.

Om billeder vil kunne offentliggøres uden samtykke i fremtiden, vil afhænge af en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen.

Læs pressemeddelelsen her.

Skoleridt i databeskyttelse
En ny vejledning fra Datatilsynet fastslår, at databeskyttelsesreglerne gælder ved offentliggørelse af billeder på internettet.

Den, der offentliggør et billede, betragtes som dataansvarlig. Vedkommende skal altid sørge for at informere den eller de personer, der er på billedet, om, at billedet offentliggøres. På denne måde har de implicerede personer mulighed for at gøre indsigelse.

Derudover skal den, der lægger billedet op, altid vurdere, om man har fået lov af personerne på billedet, altså et samtykke.

Offentliggørelse kan også ske på baggrund af afvejningsreglen. Her skal den dataansvarlige have en legitim interesse i at offentliggøre billedet, og denne interesse skal overstige den registreredes interesser eller rettigheder. Datatilsynet bemærker i denne forbindelse, at ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen.

Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed.

Læs den nye vejledning fra Datatilsynet her.

Billeder der ikke kræver samtykke
Datatilsynet nævner herefter, at billeder af publikum til en koncert, besøgende i Zoologisk Have eller lignende og billeder optaget under en fritidsklub eller en forenings udfoldelse af sine aktiviteter normalt ikke vil kræve samtykke.

Billeder der kræver samtykke
Datatilsynet nævner følgende eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:

• Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende.
• Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende.
• Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.

Dansk Erhverv vurderer
Med bemærkningen om, at billeder af ansatte på arbejde som udgangspunkt kræver samtykke, fortsætter Datatilsynet sin hidtidige praksis.

Den nye udmelding er i overensstemmelse med vejledningen om databeskyttelse i ansættelsesforhold. I vejledningen om databeskyttelse i ansættelsesforhold nævnes dog, at det ikke kan udelukkes, at der i konkrete tilfælde – navnlig under hensyn til de funktioner, som en medarbejder skal udføre – vil kunne offentliggøres fotos af den pågældende på internettet i medfør af afvejningsreglen.

Dansk Erhverv vil nøje følge praksis på området.