Største overskud på de offentlige finanser i 11 år

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der var et overskud på den offentlige saldo på 17,2 mia. kr. i andet kvartal. Det er det største offentlige kvartalsoverskud i 11 år. Dermed løber overskuddet på den offentlige saldo nu op i hele 24,9 mia. kr. i første halvår 2019. Den gode historie slutter dog ikke her. Ifølge Finansministeriet seneste prognose fra slutningen af august er der udsigt til, at overskuddet på den offentlige saldo vil stige til svimlende 44 mia. kr. i år. Det svarer til 2% af BNP. Vi skal helt tilbage til 2008, altså før finanskrisen for alvor ramte dansk økonomi, for at finde et højere overskud på den offentlige saldo. Det er meget imponerende og viser med al tydelighed, at dansk økonomi har bundsolide balancer i øjeblikket.

Det store overskud på den offentlige saldo skyldes primært, at skatteministeret har opjusteret deres skøn for indtægterne på pensionsafkastskatten betydeligt. Dertil afspejler overskuddet også, at dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er rekordhøj og antallet af offentligt forsørgede er faldet til det laveste niveau siden 1987. Det sender flere skattekronen i statskassen, samtidig med at udgifterne til offentlige overførsler er faldet. Dertil er privatforbruget og bilsalget steget pænt over det seneste år, hvilket har øget moms- og skatteindtægterne.

Finanspolitikken bør føres med en stram hånd
De sunde offentlige finanser er naturligvis en stor fjer i hatten til dansk økonomi. Det betyder konkret at vi har meget at stå imod med, hvis en ny krise skulle ramme dansk økonomi. De offentlige finanser er simpelthen bundsolide, og der er et betydeligt økonomisk råderum på 28¾ mia. kr. frem mod 2025. Der er i tilkøb hertil et yderligere betydeligt finanspolitisk manøvrerum inden for budgetlovens årlige strukturelle budgetgrænse på -0,5%.
Regeringen forventer i deres seneste Økonomisk Redegørelse fra august, at finans- og strukturpolitikken vil dæmpe BNP-væksten med 0,1% i år og være nogenlunde neutral i 2020. Ses der bort fra effekten af strukturpolitikken, er finanspolitikken isoleret set svagt ekspansiv over de kommende år. Regeringen bør i udgangspunkt føre en stram finanspolitik, da dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur, hvor produktionen ligger over det niveau, som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling på mellemlangt sigt.

Med baggrund i den betydelige nedadrettede vækstrisiko kunne regeringen med fordel allerede nu forberede en række finanspolitiske lempelser, der kunne iværksættes med kort varsel, hvis afmatningen på vores eksportmarkeder eskalerer. Da dansk økonomi fortsat forbinder sig i en højkonjunktur med mangel på arbejdskraft i dele af erhvervslivet, bør politikerne have fokus på tiltag, der udover at øge væksten nu og her også trækker i retning af at øge vækstpotentialet i dansk økonomi på sigt.