2020 vil byde på rekordstigning i antallet af offentligt forsørgede

Danmarks Statistik har tirsdag offentliggjort tal, der viser, at antallet af offentligt forsørgede faldt med 6.900 personer i tredje kvartal, til i alt 761.200 personer, når SU-modtagere ikke tælles med.

Det er naturligvis positivt, at antallet af offentligt forsørgede faldt i tredje kvartal sidste år. Nedgangen skyldes hovedsageligt, at ledigheden igen begyndte at falde i forbindelse med genåbningen af samfundet hen over det sene forår og sommeren 2020. Konkret faldt antallet af nettoledige med 18.900 personer i tredje kvartal fordelt på 14.000 dagpengemodtagere og 4.900 kontanthjælpsmodtagere.

2020 vil byde en rekordfremgang i antallet af offentligt forsørgede
Faldet i antallet af offentligt forsørgede i tredje kvartal blegner dog fuldstændig i sammenligning med den markante stigning vi så igennem første halvår af 2020. Antallet af offentligt forsørgede steg med hele 62.700 personer i første halvår, hvilket er den største stigning i statistikkens historie. Det betyder desværre også, at antallet af offentlige forsørgede i de første tre kvartaler af 2020 er steget med 55.800 personer i forhold til samme periode i 2019.

Med den fornyede svækkelse vi så på arbejdsmarkedet hen imod årsskiftet, så er der desværre udsigt til, at antallet af offentligt forsørgede vil stige med ca. 60.000 personer i år. Det vil i så fald være den største stigning siden finanskrisen i 2009, hvor antallet af offentligt forsørgede steg med knap 57.000 personer. Ser vi videre ind i 2021, så må vi desværre berede os på en yderligere stigning i antallet af offentligt forsørgede hen over vintermånederne.

Coronakrisen kan skubbe flere ud af arbejdsstyrken
Den massive stigning i antallet af offentligt forsørgede viser, at coronakrisen har ramt dansk økonomi ekstremt hårdt. Jobtabet har været særligt stort inden for hotel- og restaurationsbranchen. Dertil er landets lufthavne og turismeerhverv også meget hårdt ramt.

Det betyder, at mange ledige vil være nødsaget til at skifte branche og søge job langt fra deres bopæl. Det er en hård proces, der desværre kan betyde, at flere opgiver at finde ny beskæftigelse og forlader arbejdsstyrken for fx at gå på efterløn. Vi har allerede set en stigning i langtidsledigheden på ca. 4.000 personer siden marts sidste år.

Det er yderst uheldigt, da coronakrisen dermed kan resultere i et varigt fald i arbejdsstyrken. Det er alvorligt, da det vil tære voldsomt på vækstpotentialet i dansk økonomi og dermed den samlede velstand.

Det er derfor også vigtigt, at politikerne fortsat har fokus på at øge arbejdsstyrken herhjemme. Det skal ske igennem opkvalificering og øget uddannelse, men også ved at der gennemføres mere traditionelle arbejdsudbuds- og skattereformer.