Virusudbrud kan sende forbrugerpriserne i minus

Danmarks Statistik har tirsdag offentliggjort tal, der viser, at forbrugerprisinflationen lå på 0,4% i marts. Det er et ganske markant fald i forhold til februar, hvor forbrugerinflationen lå på 0,8%. Det er primært prisfald på benzin og diesel, der har trukket forbrugerprisen ned i marts. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med, at oliepriserne er faldet med ca. 50% i marts. Et fald, der i vid udstrækning kan tilskrives corona-krisen.

Ser man på udviklingen i forbrugerprisinflationen i de øvrige varegrupper som tøj og beklædning, fødevare mv., så kan der endnu ikke spores en tydelig effekt af virusudbruddet i dagens tal. Men der er ingen tvivl om, at virusudbruddet vil påvirke udviklingen i forbrugerprisinflationen mærkbart over den kommende tid.
Negativ inflation kan ikke udelukkes
Her på den korte bane peger inflationspilen klart nedad. Virusudbruddet har skubbet verdensøkonomien ud i en historisk voldsom og dyb økonomisk krise. En krise hvor arbejdsløsheden er steget med historisk styrke og hvor forbrugernes efterspørgsel er faldet som en sten. Dertil er de globale energipriser faldet kraftigt.

Det betyder også, at inflationen i år bliver exceptionelt lav. Det kan bestemt ikke afvises, at inflationen ligefrem bliver negativ i år. Vi ender altså i en situation, hvor forbrugerpriserne samlet set falder. Vi skal helt tilbage til 1953 for at finde det seneste ka-lenderår med negativ inflation i dansk økonomi. Dengang lå forbrugerprisinflationen kortvarigt på -0,5%. Der er altså meget der tyder på at 2020 vil byde på den laveste inflation siden i hvert fald 1953, altså i 67 år.
Faldende priser vil udfordre dansk erhvervsliv
Dermed er der også udsigt til en meget pæn stigning i danskernes realløn i år på over 2%. Det vil understøtte udviklingen i privatforbruget. Bagsiden af medaljen er dog, at kombinationen af stillestående, eller ligefrem faldende priser, og stigende udgifter til lønninger, kan udfordre mange danske virksomheder.