Største vækstdyk siden Anden Verdenskrig mejslet i sten

Dermed står det nu mejslet i sten, at dansk økonomi befandt sig i en historisk kraftig teknisk recession i første halvår 2020. Dansk økonomi har ellers ikke befundet sig i en teknisk recession siden første halvår 2009, hvor finanskrisen rasede. En teknisk recession er defineret som to på hinanden følgende kvartaler med negativ BNP-vækst.

Mandagens iskolde BNP-tal viser tilmed, at viruskrisen har sendt dansk økonomi ud i et fald, hvis lige vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Historiske tal fra Nationalbanken viser, at BNP faldt med hele 14% tilbage i 1940. Finanskrisen blegner tilmed fuldstændig i sammenligning med viruskrisen. Da finanskrisen var på sit højeste i fjerde kvartal 2008 faldt BNP til sammenligning med 2,4%.

Privatforbruget i historisk dyk
Mandagens tal løfter dertil sløret for, at det særligt er et massivt fald i danskernes forbrug, der sendte dansk økonomi til tælling i årets andet kvartal. Privatforbruget faldt med hele 7,2%. Det er et vanvittigt kraftigt forbrugsfald, hvis lige vi aldrig tidligere har set i mandagens statistik, der går tilbage til 1990. Der er formentlig tale om det største fald i privatforbruget, der nogensinde er målt i fredstid herhjemme. Det er særligt salget af beklædning og omsætningen i hotel og restaurationsbranchen, der faldet markbært. Dertil faldt bilsalget med 11,8% i andet kvartal.

Eksporten holdt skinnet på næsen
Eksporten er det lille lyspunkt i mandagens ellers meget dystre tal. Eksporten faldt kun med 14,1% i andet kvartal. Det er en fornuftigt udvikling med tanke på, at væksten på vores eksportmarkeder ellers kollapsede i andet kvartal. En væsentlig del af forklaringen er, at eksporten af særligt medicin- og landbrugsprodukter har klaret sig fornuftigt her i starten af coronakrisen. Salget af medicinalprodukter er tilmed steget ekstraordinært meget i en periode som følge af, at flere lande har opbygget lagrer af medicin.

Recessionen sluttede i tredje kvartal
Selv om mandagens BNP-tal for andet kvartal er gyseligt, så er der heldigvis tydelig tegn på, at det historiske tilbageslag har været kortvarigt. Som tingene ser ud nu, så får vi et betydeligt comeback til BNP-væksten i tredje kvartal. En BNP-vækst på i omegnen af 4-5% i tredje kvartal er bestemt ikke utænkeligt. Der har været en tydelig stigning i danskernes forbrug, der dog stadig ikke kan sige at have nået et normalt niveau. Samtidig er blødningen på arbejdsmarkedet stoppet og vi har generelt set faldende ledighed og fremgang i beskæftigelsen. Nok så vigtigt har vi set en bedring i erhvervslivets forventninger.

Det betyder også, at de mest optimistiske prognoser for dansk økonomi meget vel kan blive en realitet. Det er ikke urealistisk, at vi slipper med en samlet vækstnedgang på 4-5% i år.

Forklaringen er, at virusudbruddet herhjemme er kommet relativt hurtigt under kontrol, og at vi har set en hvis genopretning af den økonomiske aktivitet i takt med genåbningen af samfundet. Dertil spiller det også en vigtig rolle, at den danske eksport klarer sig relativt godt under et globalt tilbageslag. Endelig skal vi huske på, at dansk økonomi generelt var i fornuftigt form inden viruskrisen ramte.

Stigende smitte kan give nyt tilbageslag
De positive prognoser for dansk økonomi står og falder dog med udviklingen i smitten både herhjemme og i udlandet. Der meldes allerede nu om stigende smitte i store dele af Europa. Skrækscenariet er, at smitten stiger voldsomt og ukontrolleret, så det igen bliver nødvendigt at lukke ned for hele eller dele af samfundet. Sker det vil det have store økonomiske konsekvenser og forlænge krisen mærkbart.

Politikerne skal være parate til et nyt smitteudbrud
Det er derfor også meget vigtigt, at politikerne nu sover med støvlerne på og står klar til at understøtte dansk erhvervsliv. Politikerne bør allerede nu have nye hjælpepakker klar i skuffen, hvis smitten igen kommer ud af kontrol og det bliver nødvendigt at lukke ned for hele eller dele af samfundet. Det er uhyre vigtigt, at den politiske reaktion kommer hurtigt og resolut, hvis vi skal undgå de helt store økonomiske skadevirkninger af et eventuelt nyt smitteudbrud.