Iværksætterinterview med Dianox: Konkurrenter gør os alle bedre

Af Anna Vejlby Hansen, Dansk Erhverv

Dianox er en af de virksomheder, der har lejet sig ind i Symbions kontorfællesskab, hvor startups deler alt fra kaffemaskine til laboratorieudstyr. Kontorfællesskabet ulmer af kreativitet og iværksætterånd: Her er der flydende kontorpladser, bløde stole og mænd i jakkesæt, der stiller de nypudsede lædersko for at tage en lur i sofaerne. Desuden er der højt til loftet, og naturen er trukket med ind i store potteplanter.

Balancen mellem naturen og dens fremtidige udvikling er nemlig essentiel for Dianox. Iværksættervirksomheden fremstiller diagnostiske selvtest for dødelige infektionssygdomme. Ved hjælp af bioteknologi kan Huram Konjen kalde sig CEO for en virksomhed, hvis produkt kan opdage biomarkører i spyt uden medicinsk personale eller laboratorieudstyr. Det er vigtigt, for tidlig opdagelse er den bedste måde at styrke den globale indsats for at udrydde dødbringende infektionssygdomme. Med udviklingen af den nye teknologi håber Huram Konjen, at vi i fremtiden kan begrænse spredningen af smitsomme sygdomme.

Iværksætterdrømmen: Ønsket om at gøre en forskel i verden
For Huram Konjen startede iværksætterdrømmen i udlandet. I sit frivillige arbejde erfarede han hurtigt, at der globalt er alt for lidt fokus på at diagnosticere:

”Vi er privilegerede i Danmark. Når vi støder på en udfordring, oplever vi ikke problemerne tæt på kroppen, som nogle mennesker gør i andre lande. Derfor er det afgørende, at vores produkt kommer ud og får en effekt ude i verden. Hepatitis B har været en overset udfordring, og det er egentligt mærkværdigt, for sygdommen dræber flere mennesker end HIV. Vi vaccinerer os ud af mange udfordringer heroppe i Norden, og derfor ser vi dem ikke i vores dagligdag.”

Foruden den humanitære udfordring er det også den biotekniske kompleksitet, der driver holdet bag Dianox:

”Et stort drive for os i Dianox er, at det her er en kompleks udfordring. Der forskes tit, uden at der skabes et konkret produkt. Vi vil med vores produkt omdanne noget fra forskningen, så det kan komme ud og have en effekt i verden.”

Det var med andre ord et brændende ønske om innovation, der drev Huram Konjen til at stifte Dianox og trække nogle af Danmarks dygtigste bioforskere med:

”Der er masser af talent i Danmark. Vi har uddannelse af høj kvalitet her i landet og dedikerede folk”.

Og det var nødvendigt at finde de dygtigste, for Huram Konjen, der selv er marketing- og innovationsuddannet, oplevede, at mange inden for diagnostik i årevis blot gjorde, hvad de plejede at gøre, eller maksimum søgte at forbedre eksisterende teknologi gradvist:

”De gradvise forbedringer var i sidste ende ligegyldige, for tiltagene fik ingen betydning eller værdi for patienten. Arbejdet kan blive udført lidt hurtigere for laboranten ved forbedring af eksisterende teknologi, men patienten får ikke svar dét hurtigere. Det er med andre ord ligegyldig teknologi for forbrugeren. Det er fjollet, for det giver jo ikke mening ikke at have patienten i fokus. Det er jo netop patienten, der har brug for, at diagnosen stilles så hurtigt som muligt.”

COVID-19 har skabt opmærksomhed
For langt de fleste har COVID-19 været en stor udfordring, men roden i Dianox’ produkt er at skabe stor værdi for samfund og menneskeliv, også når naturen går sin egne veje:

”Vores produkt og teknologi er meget i fokus for tiden på grund af COVID-19, men problemstillingen ift. diagnostisk er jo ikke kun forbeholdt Coronavirussen. Den store opmærksomhed omkring Verdensmålene, der blandt andet fokuserer på at bekæmpe livstruende infektionssygdomme, har medført, at der pludselig er kommet langt større opmærksomhed på sygdomme som hepatitis og tuberkulose. Det er sygdomme, der er dybt tabuiserede ude i verden, og som faktisk sjældent diagnosticeres. Det er tankevækkende, at epidemierne fortsat er en udfordring for menneskeheden på trods af, at vi har kendt til sygdommene i flere årtier. Jeg tror netop, at det hænger sammen med måden vi diagnosticerer på. Det er et område, som vi slet ikke har nok fokus på i dag. Pandemier som samfundsudfordring kan ikke reduceres til COVID-19, som vi bare kan løse med en supervaccine. Derfor er det et problem, at samfundet kun er besat af at vende tilbage til en ’normal’ hverdag, - for det betyder, at der ikke bygges den nødvendige infrastruktur til at imødekomme fremtidens udfordringer. Det er ikke utænkeligt at vi inden for vores livstid oplever en pandemi med højere dødelighed end COVID-19. Det skal vi være forberedt på. Vi skal ikke blive taget på sengen igen, ligesom vi gjorde med Coronavirus.”

Derfor ærgrer det også Huram Konjen, at der skulle en verdensomspændende pandemi til for at understrege vigtigheden af diagnosticering:

”Corona har været en øjenåbner for mange mennesker. Tidligere har diagnostik været svært at pitche, fordi det ikke var profitabelt at investere i. Det har ændret sig nu. Desuden er der kommet større fokus på, hvor mange ressourcer vi bruger på at teste, og hvor mange mennesker, der arbejder i frontlinjen og dermed er udsat for smitte af livstruende sygdomme. I virkeligheden har vi slet ikke behov for at blive testet af andre mennesker. Man kan sagtens teste sig selv, men det kræver at man har adgang til de rette redskaber.”

Roden til succes var et stærkt team og konkurrence
Da Dianox så dagens lys i 2018, startede Huram Konjen med at finde sig et stærkt team: 

”Den vigtigste erfaring, som jeg har gjort mig, er at samle et stærkt team. Der er forskellige principper, som man kan gå efter som ny iværksætter, men der er jo ikke én opskrift på succes. Har du et stærkt team, så er du i hvert fald godt på vej. Jeg har et virkelig godt team bag mig, der ligesom mig ønsker at vores produkt kommer ud, lever og får en reel effekt. Jeg tror, det er vigtigt at have en fælles vision. Det former og forstærker en virksomhed. Derudover ser vi meget på diversitet i Dianox. Vores forskellige baggrunde giver os et bedre produkt, hvor vi ikke låser os fast i, hvordan man plejer at gøre. Det tror jeg sikrer, at vi rent faktisk får et produkt, som vi kan sælge i fremtiden.”

Foruden et stærkt team har konkurrence på markedet været en stor drivkraft for Dianox:

”Konkurrencen har været sund for os. Det har styrket vores business case at sparre med andre. Jeg tror, at noget af det vigtigste, som jeg har lært, er at det godt kan svare sig at flere jagter den samme bold, for nogle har jo så påvist business casens værd. Det giver bedre mulighed for investering at kunne pege på succescases inden for egen industri. Vi har med andre ord positiv erfaring med at sparre med andre virksomheder, og særligt de, der ikke kom i mål. Ved at undersøge hvorfor de ikke lykkedes, er vi allerede et skridt nærmere målet. Jeg tror ikke, at vi skal være så bange for konkurrence. Det gør os alle bedre.”

Drøm stort
På trods af at Huram Konjens iværksætteride blev skabt på den internationale scene, er han alligevel glad for, at han tog hjem for at opstarte under de danske faner. Han nævner dog, hvor afgørende det er at hente inspiration fra udlandet:

”Vi har et pas, der kan alt. Mit råd til nye iværksættere: Brug det! Rejs ud og hent inspiration.”

Den konstatering afføder spørgsmål som: ”Hvorfor startede du virksomheden i Danmark?” Til det svarer Dianox’ CEO uden tøven:

”Jeg kunne ikke have forestillet mig at gøre det andre steder. Men det gav mig en klar fordel at have brugt tid i udlandet til at hente inspiration. I Danmark er vi præget af Janteloven, og det tror jeg hæmmer iværksætterkulturen. Som iværksætter skal du være villig til at tage en enorm stor risiko, udelukkende fordi du selv tror på din idé og dine evner. Desværre er det min erfaring, at store ambitioner tit mødes af kritiske spørgsmål om, hvorvidt det er realistisk at drømme så stort herhjemme. Det er ikke hensigtsmæssigt at pille iværksætternes ambitionsniveau ned. Så kommer vi jo ingen vegne. Der skal være plads til at drømme stort. Det gjorde vi.”