Nødvendigt med klog udfasning af hjælpepakker

Forslag til afvikling af hjælpepakker

Afviklingen af hjælpepakkerne bør afstemmes med genåbningen af økonomien, så det understøtter, at virksomhederne hurtigst muligt igen kan stå på egne ben. Kombinationen af hurtig genåbning og hjælpepakkerne har givet et godt afsæt for videre genopretning af dansk økonomi. Mulighederne for en hurtig genopretning understøttes også af, at dansk økonomi inden krisen ikke var præget af store ubalancer på fx arbejds- og boligmarkedet modsat ved indgangen til finanskrisen

Det er vurderingen, at hjælpepakkerne bedst udfases ved, at balancepunktet flyttes fra direkte støtte over mod likviditets-, låne- og garantiordninger. Det kan opnås med en mere gradvis normalisering af betalingsfristerne for moms og indkomstskatter, ligesom behovet for at justere på låne- og garantiordningerne bør overvejes. De har en indbygget målretning mod rentable virksomheder, da de er baseret 5 på finansielle institutioners kreditvurdering. Dette er også et fleksibelt instrument i forhold til behov, der måtte opstå fremadrettet.

Når likviditetsordningerne fylder mere, er der plads til, at kompensationsordningerne fylder mindre. Kompensationsordningen for faste omkostninger, kompensationsordningen til selvstændige mv. og lønkompensationsordningen vil have store samfundsmæssige omkostninger, hvis de videreføres som generelle ordninger. Det foreslås derfor, at kompensationsordningerne ophører den 8. juli som planlagt. Det samme gør sig gældende for særordningerne på kulturområdet.

Der er imidlertid argumenter for at gøre enkelte undtagelser efter den 8. juli. Det vurderes, at virksomheder, der stadig er lukket med forbud, bør kunne få adgang til lønkompensation (til medarbejderne) og kompensation for faste omkostninger. Det foreslås også, at virksomheder, der har haft mindre end en måned til at åbne, kan få adgang til kompensation for faste omkostninger i yderligere en måned. Der foreslås ikke undtagelser for kompensationsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende mv., men her kan det overvejes at give midlertidig adgang for at melde sig ind i en a-kasse med tilbagevirkende kraft for visse grupper.

Det kan være relevant med midlertidige kompensationsordninger for faste omkostninger for virksomheder, der bliver ramt forskudt af coronakrisen, og de sæsonbetonede dele af turismeerhvervet. Rapporten peger på mulige modeller herfor. Det skal understreges, at kompensationen bør være mindre gunstig end i de gældende ordninger, da virksomhederne har haft god tid til at tilpasse sig. Ordningerne bør endvidere kun iværksættes, hvis det kan konstateres, at brancher som helhed oplever markant lavere afsætningsmuligheder.

Lønkompensationsordningen bør afvikles. Analyserne i denne rapport peger imidlertid også på, at der kan være brug for at forbedre det nuværende alternativ, som er arbejdsfordelingsordningen. Lønkompensationsordningen blev indført via trepartsforhandlinger og har medvirket til at holde hånden under beskæftigelsen og bidraget til, at virksomhederne ikke – som følge af et midlertidigt og muligvis kortvarigt tilbageslag i efterspørgslen – afskediger medarbejdere. Der kan således være betydelige omkostninger forbundet med at genetablere jobmatch. Den eksisterende arbejdsfordelingsordning bliver brugt i stigende omfang, men opfyldte ikke behovet i starten af coronakrisen, hvor mange blev opsagt, og mange flere stod til at blive opsagt, fordi efterspørgslen forsvandt. Rapporten peger på en række justeringsmuligheder i forhold til arbejdsfordelingsmodellen.

Det foreslås derfor, at der indledes trepartsdrøftelser om en justering af arbejdsfordelingsordningen. Målet med trepartsdrøftelserne bør være at justere ordningen, så den fremadrettet bedre understøtter omstillingsevnen i dansk økonomi, samtidig med at hensyn til virksomheder og lønmodtagere tilgodeses. En forbedret arbejdsdelingsordning vil betyde, at det danske arbejdsmarked er bedre rustet, såfremt der skulle komme en ny bølge af coronakrisen. Eller hvis Danmark af andre årsager bliver ramt af midlertidige tilbageslag i efterspørgslen.

Endelig foreslås det, at der igangsættes et arbejde med at vurdere de nye sundhedskrav, som er pålagt dele af erhvervslivet, med henblik på at sikre, at de sundhedsmæssige gevinster står mål med de erhvervsøkonomiske omkostninger. Der er indført mange nye sundhedskrav, hvilket kan være fornuftigt, men der er behov for yderligere tværgående analyse heraf.

Læs hele rapporten på fm.dk: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker