Spring til indhold

Mere end 900 SMV’ere har fået hjælp til digitale projekter

13. marts 2020

SMV:Digital-programmets første årsrapport er udkommet, og den viser, at programmet siden opstart i efteråret 2018 har sat gang i digitale projekter i mere end 900 SMV’er i hele Danmark.

SMV:Digital blev sat i verden for at hjælpe SMV’ere med at styrke deres digitale omstilling og online salg. Programmet indeholder en række relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, innovative sprintforløb, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering og konkurrencevilkår.

Programmet er en del af regeringens Strategi for Danmarks Digitale vækst og løber i perioden 2018-2021.

Læs mere her: Søg tilskud til digitalisering og grøn omstilling.

Første årsrapport viser gode resultater
En ny årsrapport gør status over programmets resultater siden efteråret 2018, og det lover allerede godt. Tallene viser, at over 900 SMV’ere har fået hjælp fra SMV:Digital siden opstart. Virksomhederne er spredt ud over hele Danmark, også i de områder, som generelt er mindre digitale, og i landdistrikterne.

Derudover kan det konkluderes, at mere end 90 procent af de SMV’er, som har fået tilskud til privat rådgivning om digitalisering, opnår eller forventer at opnå produktivitetsgevinster som følge af projekterne.

Læs hele årsrapporten hos Erhvervsstyrelsen her: SMV:Digital sætter skub i digitaliseringen i mange danske SMV’er.

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om digitalisering, it og tele

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.