Gemt

Ledigheden i USA har bidt sig fast ed

Torsdag blev der offentliggjort tal fra USA, der viser, at 751.000 amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse i sidste uge. Det er et beskedent fald på 7.000 personer i forhold til ugen før. Det står desværre mere og mere klart, at genopretningen af det amerikanske arbejdsmarked har mistet betydeligt fart over de seneste uger.

Nyhed

05. november 2020

Torsdag blev der offentliggjort tal fra USA, der viser, at 751.000 amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse i sidste uge. Det er et beskedent fald på 7.000 personer i forhold til ugen før. Dertil er sidste uges tal blevet opjusteret med 7.000 personer. Det er et meget lidt opløftende tal. Det står desværre mere og mere klart, at genopretningen af det amerikanske arbejdsmarked har mistet betydeligt fart over de seneste uger.

Det er ærligt talt bekymrende, da det sker på et tidspunkt hvor knap 13 mio. amerikanere fortsat går ledige. Dertil er ca. 750.000 ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse et meget højt antal. Under de værste uger af Finanskrisen i 2009 søgte færre end 700.000 amerikanere arbejdsløshedsunderstøttelse.

Der er flere bekymringer, når vi ser fremad. Smitten stiger i øjeblikket med hastige skridt i USA og har allerede ført til nye restriktioner. Det kan komme til at lægge en dæmper på genopretningen af det amerikanske arbejdsmarked. Det er de amerikanske forbrugere, der skal løfte USA’s økonomi ud af coronakrisen, men den langsomme genopretning af arbejdsmarkedet øger risikoen for at krisen bider sig fast. Den høje ledighed har bidraget til i et tydeligt fald i husholdningernes disponible indkomst.

Den meget træge genopretning af det amerikanske arbejdsmarked skal ses i sammenhæng med, at smitten generelt er tiltaget i USA hen over sensommeren. Dertil er en række store hjælpepakker blevet skudt til hjørne i forbindelse med præsidentvalget. Det er mildt sagt uheldigt, da de manglende hjælpepakker kan forværre krisen mærkbart nu og her.

Opbremsningen på arbejdsmarkedet vil ramme privatforbruget
Der er desværre en betydelig risiko for den afdæmpede genopretning af arbejdsmarkedet vil svække amerikanernes privatforbrug. Den høje ledighed har bidraget til i et tydeligt fald i husholdningernes disponible indkomst. Dertil er den generelle jobsikkerhed desværre også tiltaget. Det kan få endog meget store konsekvenser for væksten i USA, da privatforbruget udgør hele 70% af BNP.

Det at den amerikanske økonomi igen er begyndt at vakle på benene, vil desværre også kunne mærkes herhjemme. Danmark eksporterede sidste år for i 150 mia. kr. til USA, hvilket betyder at ca. 90.000 danske arbejdspladser er enten direkte eller indirekte knyttet til eksporten til USA. Kommer der ikke mere gang i hjulene i USA i løbet af andet halvår, så vil det desværre kunne mærkes herhjemme i form et fald i eksporten og tabte jobs.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil