{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
25. november 2020
Dansk Erhverv har med udgangspunkt i organisationens forbrugsmodel (input-output model) regnet på, hvilken type forbrug der vil understøtte flest jobs.
Beregningerne tager højde for effekten i hele forsyningskæden. Når man som forbruger køber et par sko, så giver det fx anledning til øget aktivitet i både detailhandlen, engrosleddet og transportbranchen. Beregningerne tager dog ikke højde for eventuelle dynamiske effekter og må derfor betegnes som et underkantsskøn.
Beregningerne viser, at et øget forbrug hos restauranter og hoteller skaber flest jobs. Øger danskerne fx deres forbrug i landets restauranter med 1 mia. kr., så vil det redde knap 1.100 fuldtidsstillinger. Øges forbruget tilsvarende i hotellerne vil der kunne reddes lige over 1.000 fuldtidsstillinger. Herefter følger kategorien personlig pleje, der inkluderer frisører, skønhedsklinikker mv. Her kan der reddes knap 850 fuldtidsstillinger ved et løft i forbruget på 1 mia. kr.
Det står altså klart, at hvis man som dansker gerne vil hjælpe de hårdest ramte brancher, samtidig med at man redder flest mulige jobs, så peger pilen tydeligt på hotel- og restaurationsbranchen. Herefter følger de fysiske detailbutikker, herunder særligt tøj- og sportsbutikker.