Spring til indhold

Dansk Erhverv: Michelin-stjerneregn løfter hele Danmark

02. juni 2026

Fra København har Michelin nu drysset stjerner ud over landets restauranter, 42 danske restauranter har fået de eftertragtede stjerner. Dansk Erhverv glæder sig over det løft, som stjernerne giver danske restauranter og dansk turisme, men advarer om, at mangel på den rigtige arbejdskraft kan sætte en stopper for flere danske stjerneskud. 

kok
42 danske restauranter har fået tildelt en eller flere Michelin-stjerner. I alt har Danmark modtaget 55 Michelin-stjerner.

Årets uddeling af Michelin-stjerner blev endnu en triumf Danmark, idet 42 danske restauranter har fået tildelt en eller flere Michelin-stjerner. I alt har Danmark modtaget 55 Michelin-stjerner.

”Der er alle gode grunde til at have armene godt løftet lige nu. For det er virkelig flot, hvad vores restauranter har præsteret igen i år. Og det er ikke kun herhjemme, at vi kipper med klaphatten. Det store udland lægger også mærke til os. Det løfter turismen bredt set, og det skal vi alle være glade for," siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv.

Han uddyber:

"Danmark er kendt for kvalitet, lokale fødevarer og madoplevelser som en væsentlig del af turen til landet, og det er ikke bare vigtigt for restauranterne, men også for resten af landets turisme- og oplevelsesindustri. Ude i verden er folk parat til at rejse langt for at få de helt ekstraordinære oplevelser. I Danmark kan vi byde på mange af den slags på madområdet, og det trækker folk til. Det er også en styrkelse i forhold til at få flere turister til Danmark uden for de travle sæsoner, og det er absolut godt for hele turismens fødekæde.” 

Mangel på arbejdskraft truer
En oplagt trussel mod Danmarks status som en magtfaktor inden for gourmet-scenen er mangel på den rigtige arbejdskraft.

”På tærsklen til årets højsæson melder 20 pct. af de danske virksomheder indenfor overnatning og restauration, at de mangler hoveder og hænder for at kunne drive deres forretning. Det er især faglærte medarbejdere som kokke og tjenere, der fortsat er stor mangel. Det er en bunden opgave at få flere unge til at komme ind i faget. Det vil virkelig kunne rykke noget i forhold til at øge optaget på uddannelser for kokke, tjenere og receptionister, hvor virksomhederne efterspørger langt flere, end der bliver uddannet i dag. Og hvis vores bedste restauranter skal have mulighed for at kunne gøre sig gældende som de ypperligste i verden, så er det også nødvendigt at kunne tiltrække flere dygtige, internationale kollegaer. Beløbsgrænsen skal sænkes, og der er skal sikres kortere behandlingstid samt færre og bedre regler,” siger Lars Ramme Nielsen.

Nyhed

Supertrends: Kampen om arbejdskraften kan blive Danmarks største udfordring

Danmark mangler medarbejdere og demografisk modvind og international konkurrence vil kun gøre udfordringen større. I dette afsnit af Supertrends ser vært Liselotte Lyngsø sammen med professor Rune Lindahl-Jacobsen fra SDU og Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, på, hvad der sker med Danmark, hvis vi ikke bliver langt bedre til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere.

Nyhed

Se de nye tal: Danmark taber terræn som feriedestination

Storslået natur, cool storbyer og moderne overnatningsfaciliteter. Det går godt for den internationale turisme i Norden, men væksten hos vores nordiske naboer overstiger væksten i Danmark, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Også i den europæiske konkurrence halter Danmark bagefter.

Nyhed

Turisme- og oplevelseserhvervet jagter stadig mere arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft er fortsat et stort og udbredt problem i dansk turisme og oplevelsesøkonomi, selvom der aldrig tidligere har arbejdet så mange i erhvervet. Dansk Erhverv ser behov for flere tiltag og håber, at den kommende regering vil bakke op om at sikre yderligere arbejdskraft.  

Kontakt

Turisme, Kultur & Oplevelse

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Turisme, Kultur & Oplevelse

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.