Gør de frie leverandører til en aktiv medspiller i de nye frikommuneforsøg

Regeringens forslag om frikommuner giver en enestående mulighed for at styrke borgernes frie valg ved i højere grad at invitere frie leverandører ind i løsningen af de tunge velfærdsopgaver.

 

Af Morten Jung, markedschef, Dansk Erhverv

Der er udsigt til et comeback for frikommuneforsøgene. Det står klart efter Statsminister Mette Frederiksen i går udnævnte syv kommuner til nye frikommuner, der fra næste år får fuldstændig frihed til at indrette et givent velfærdsområde, som de aftaler med regeringen. I lovkataloget for Folketingsåret 2020-2021 beskrives forslaget således:

Velfærdsaftaler med udvalgte kommuner
”Forslaget har til formål at skabe hjemmel til, at der kan indgås velfærdsaftaler med udvalgte kommuner i en treårig forsøgsperiode. Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at finde og afprøve nye løsninger ved at sætte kommuner fri på et givent velfærdsområde med på henblik på at tænke tilrettelæggelsen af indsatsen forfra. Lovforslaget er et af flere initiativer, der med Nærhedsreformen igangsættes med henblik på at gentænke styring og ledelse i den offentlige sektor.”

Mette Frederiksen: "Lidt vild" idé
De syv kommuner, der i første omgang får lov at indrette sig som frikommuner er henholdsvis Rebild, Viborg, Esbjerg, Middelfart, Langeland, Holbæk og Helsingør Kommuner. Ved åbningstalen kaldte Statsministeren idéen for “lidt vild” og understregede samtidig, at den vil tage udgangspunkt i VK-regeringens tidligere frikommuneforsøg. Konkret vil der f.eks. på undervisningsområdet fortsat være krav til, at undervisning skal være gratis, og at eleverne skal have en afgangseksamen. Til gengæld får kommunerne mulighed for at se bort fra elementer som nationale tests, minimumstimetal, elevplaner og klasselofter, der alle blev nævnt som eksempler.  

Dansk Erhverv positive
I Dansk Erhverv er vi positive over, at de udvalgte kommuner får mulighed for at indrette sig med større fleksibilitet og mulighed for at skræddersy de bedste velfærdstilbud til kommunens borgere. Og netop borgerne bør være i centrum ved frikommuneforsøget, så det ikke bliver et spørgsmål om at sætte kommunerne, men derimod borgerne fri. Forsøget skal ikke være en undskyldning for, at kommunerne i stigende grad kan lukke sig ned om sig selv og anvende frihedsgraderne til at kommunalisere flere opgaver.

Borgernes frie valg skal styrkes
Tværtimod giver frikommuneforsøget en enestående mulighed for at styrke borgernes frie valg ved i højere grad at invitere frie leverandører ind i løsningen af de tunge velfærdsopgaver. Det kræver, at de udvalgte kommuner netop benytter sig af deres tildelte frihed og ser frie leverandører som en medspiller og ikke en modspiller. Lykkes dette, kan frikommunerne være forgangseksempler, der forhåbentlig vil inspirere flere af de 98 kommuner til at gå samme vej.

Ikke kun frihed for kommunens administration 
Derfor vil vi i Dansk Erhverv byde konstruktivt ind i debatten, så frikommunerne ikke blot fører frihed for den kommunale administration, men også for den enkelte borger og dennes frie valg.