Dansk Erhverv fortsætter kampen for gennemsigtige priser i det offentlige

Sommeren er ved at gå på hæld, og fra Dansk Erhvervs side er vi tilbage på fuld styrke. Et af efterårets vigtige punkter bliver at fortsætte kampen for at sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder. Og her er kampen for prisgennemsigtighed en hjørnesten.

På tværs af velfærdsområder ser vi, hvordan flere og flere virksomheder frustreres i mødet med offentlige instansers beregning af egne priser, som langt fra altid er retvisende. Det efterlader en situation, hvor det offentlige kvæler konkurrencen og hjemtager opgaver uden at vide, hvorvidt de reelt er billigere eller bedre.

 

Kontrolberegninger bliver en dyr forretning
I Region Midtjylland og Region Nordjylland har vi set, hvordan regionsrådet valg om at anvende kontrolberegninger frem for kontrolbud, skabte et dårligere konkurrencegrundlag. Ved kontrolberegninger kan omkostningerne til bl.a. bod og forsikring, let navigeres ud af offentlige tilbud, men private leverandører er stadig pålagt at medregne dem. Dermed fremstår de offentlige tilbud billigere, selvom de i realiteten mangler at tilføje væsentlige udgifter.

Foreløbig tyder meget på, at de bange anelser er blevet gjort til virkelighed. For allerede inden Region Midtjylland er kommet i gang med hjemtagningen af ambulancedriften, har regionen bedt om tillægsbevillinger for 34 millioner kroner. Og det er vel at mærke inden de er kommet i gang med opgaven. En opgave, som regionen i øvrigt ikke har erfaring med.

Problemet med kontrolberegninger er desuden, at kvalitetsparametre ikke tæller med. Hvis private leverandører derfor leverer en ydelse i højere kvalitet, vil det derfor sjældent vise sig i vurderingen, men blot blive noteret som en højere omkostning. På denne måde bliver beregningerne også en undskyldning for at sænke kvaliteten i ydelserne betydeligt.

Behov for opgør med beregninger på ældreområdet
Dansk Erhverv har desuden kæmpet en hård kamp i flere kommuner, der har haft misvisende beregninger af takster. En stor udfordring som desværre går igen, er når kommunerne giver sine egne tilbud merbevillinger, men ikke tilsvarende kompenserer private leverandører på området, som de ellers er forpligtet til at gøre løbende. På denne måde underbyder kommunen markedet og lader de private virksomheder agere bank ved samme lejlighed. Det er på ingen måde holdbart, og fra Dansk Erhvervs side vil vi selvfølgelig fortsætte med at lægge politisk pres på de kommuner, der praktiserer så kritisabel en drift af deres ældreområde. 

Fra Dansk Erhvervs side håber vi selvfølgelig, at den nye dom fra Brønderslev Kommune, hvor det er blevet fastslået, at en kommune skal dokumentere sine beregninger, vil føre til, at kommunerne fremover vil præsentere realistiske beregninger på egne tilbud, hvor alle relevante elementer er inddraget. Vi har dog vores bange anelser. Det er næppe alle virksomheder på ældreområdet, som vil have overskud eller økonomiske muskler til at føre en retssag mod en kommune.

Behov for politisk handling
I sidste ende er det et spørgsmål om politisk handling, hvis vi skal tage hånd om udfordringerne med den offentlige sektors beregningsmetoder. Det er simpelthen nødvendigt, at Christiansborg gør det klart for kommunerne, at de skal overholde den gældende lovgivning og kompensere kommunerne løbende.

Dog er der samtidig behov for at genbesøge OECD’s retningslinjer for prissætning, som blev indført på statens område og i øjeblikket er under evaluering. Såfremt erfaringerne har været positive, bør Folketinget, eventuelt ved årets Finanslov, undersøge muligheden for at indføre retningslinjerne i kommunerne.

Nøglen er dog, at problemet får politisk fokus. I alt for lang tid har visse af Folketingets partier, gjort en dyd ud af at fortælle, hvordan det offentlige stort set altid er billigere end det private. Hvad de samtidig glemmer at fortælle, er de talrige eksempler på, hvordan det offentlige enten har beregnet priser ukorrekt eller har slækket voldsomt på kvaliteten.