Gemt

Opsigelse af gravid medarbejder i fleksjob kostede ni måneders lønudgift

10. februar 2021

Det kostede en lille virksomhed ni måneders lønudgift i godtgørelse at opsige en gravid medarbejder i fleksjob. Godtgørelsen blev beregnet på baggrund af virksomhedens lønudgift til medarbejderen og ikke på baggrund af medarbejderens samlede løn inklusive løntilskud fra kommunen.

Det siger ligebehandlingsloven
Ifølge ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke udsætte en medarbejder for mindre gunstig behandling i det løbende ansættelsesforhold på grund af medarbejderens graviditet eller barsel. Såfremt en opsigelse finder sted under graviditet eller barsel, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelsen ikke er helt eller delvist begrundet i medarbejderens graviditet eller barsel.

Sagen kort
En lille virksomhed inden for autobranchen ansatte i april 2018 en medarbejder i et fleksjob 10 timer om ugen. Medarbejderen modtog en timeløn fra virksomheden og et månedligt løntilskud fra kommunen. Medarbejderen var den eneste ansatte i virksomheden udover ejeren.

Medarbejderen blev gravid med termin i midten af december 2019, men fuldtidssygemeldte sig til virksomheden den 3. september 2019 på grund af graviditetsgener.

To dage efter sygemeldingen modtog medarbejderen en SMS fra virksomhedsejeren, hvor han kort og venligt kommenterede medarbejderens graviditetsgener og samtidig meddelte, at han beklageligvis var nødt til at opsige hende på grund af virksomhedens dårlige økonomiske situation. SMS’en blev dagen efter fulgt op af en opsigelse på e-mail.

Virksomheden havde over for medarbejderens faglige organisation fremlagt regnskabsmateriale og oplyst, at opsigelsen beroede på et underskud i 2018 og på den fortsat faldende omsætning i 2019.

Medarbejderen mente, at opsigelsen var direkte begrundet i hendes graviditetsbetingede sygemelding og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kom frem til, at uanset virksomhedens oplysninger om dens økonomiske forhold, havde virksomheden ikke løftet den omvendte bevisbyrde for, at medarbejderens graviditetsbetingede sygemelding ikke havde haft betydning for beslutningen om opsigelsen. Ligebehandlingsnævnte lagde vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem sygemeldingen og opsigelsen, og at virksomhedsejeren i SMS’en havde omtalt kvindens graviditetsbetingede sygefravær.

Virksomheden blev derfor pålagt at betale en godtgørelse på ni måneders løn svarende til 65.000 kr. Godtgørelsens størrelse blev fastsat med udgangspunkt i virksomhedens lønudgift til medarbejderen – og ikke medarbejderens samlede løn inkl. løntilskud fra kommunen.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen illustrerer endnu en gang, hvor vanskeligt det kan være at løfte den omvendte bevisbyrde i denne type sager. Medarbejderen var den eneste ansatte, og virksomheden havde en dårlig økonomi, men den nære tidsmæssige sammenhæng mellem sygemeldingen og opsigelsen samt det forhold, at virksomhedsejeren havde ytret sig (i venlige vendinger) om den graviditetsbetingede sygdom i SMS’en, blev afgørende for, at bevisbyrden ikke var løftet.

Det er dog tilfredsstillede, at Ligebehandlingsnævnet følger retspraksis, hvorefter beregningen af en godtgørelse til en fleksjobber skal ske på baggrund af virksomhedens faktiske lønudgifter, og ikke på baggrund af medarbejderens samlede lønindtægt indregnet løntilskuddet fra kommunen.

Dansk Erhverv anbefaler medlemsvirksomhederne at rette henvendelse, inden der træffes beslutning om at opsige en medarbejder, der er gravid, på barsel og/eller ansat i et fleksjob.

Kontakt os