Verdens bedste sundhedsbehandling: 11 pejlemærker for den succesfulde sundhedsreform

Vi har en global styrkeposition indenfor sundhed og life science. For Dansk Erhverv er det ret indlysende, at vi skal styrke denne position ved at satse på verdens bedste behandling for patienterne – og ved at være verdens bedste til offentligt-privat samarbejde.

Vi mener at en sundhedsreform er en succes, hvis den er med til at skabe et effektivt drevet sundhedsvæsnet, som understøtter sammenhæng og kvalitet for borgerne. Sundhedsreformen skal sikre ensartet udredning, behandling og rehabilitering på tværs af landet, og der skal måles mere kvalitet i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Det kræver fælles data til understøttelse og adgang til data på tværs af sektorer.

COVID19-krisen har vist, at når det offentlige og private samarbejder, når vi længst og løser nye udfordringer sammen. Samarbejde med ikke-offentlige sundhedsleverandører skal derfor styrkes og samarbejde om forskning og udvikling af nye innovative behandlinger er i den sammenhæng en afgørende faktor. Kun sammen kan vi udvikle vores fælles sundhedsvæsen og give borgere verdens bedste sundhedsbehandling.

Dansk Erhverv peger her på 11 pejlemærker for en succesfuld sundhedsreform

1. Sammenhængende patientforløb styrker patientens tillid til sundhedsvæsenet. Lige meget hvor man som patient bliver behandlet, skal man have oplevelsen af et sammenhængende behandlingsløb. Den ene hånd skal gribe, før den anden slipper – så ingen tabes mellem to stole.
   
   
2. Sammenhængen skal også være digital. Data og viden som er relevant at dele, skal selvfølgelig deles, på en forsvarlig måde. Det understøtter effektiv kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet, mellem medarbejdere, afdelinger og myndigheder, og det understøtter tilliden hos patienten og de pårørende, når man oplever at sundhedsvæsenet kommunikerer på tværs og har styr på det enkelte patientforløb.
   
   I Danmark har vi stor erfaring med at indfange og opdatere sundhedsdata på en forsvarlig måde, og vi bliver bedre og bedre til at bruge dem. Vi skal derfor tage europæisk og globalt lederskab når det kommer til sundhedsdata, og stille os i spidsen for forsvarlig deling af data på EU-niveau.
   
   
3. Forebyggelse skal være forpligtende. Forebyggende indsatser skal være en forpligtende del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Der skal være klare forpligtende mål for forebyggende indsatser indenfor områder, hvor sygdomsbyrden er størst. Og forebyggelse skal prioriteres økonomisk – ligesom der skal sikres evaluering af indsatserne, så der opbygges evidens. Dette bør følges op af en national handlingsplan for forebyggelse.
   
   
4. Vi skal se sundhed som en investering i stedet for en omkostning. Den måde vi tænker økonomi i sundhedsvæsenet lige nu er forældet. I stedet for at opfatte behandlinger og indsatser som investeringer, betragter vi dem udelukkende som omkostninger og forbrug, uden at medregne de gevinster de medfører for vores samfund på længere sigt.
   
   Den kommende sundhedsreform er en oplagt anledning til at implementere et bredere omkostningsperspektiv og effektivitetsbegreb i sundhedsvæsenet, på tværs af sektorer og udbydere. COVID19-krisen har kun yderligere aktualiseret debatten omkring investeringer i sundhed – for hvis vi er villige til at investere lige så meget i andre områder, så kan man argumentere for at investere langt mere i fx forebyggelse end vi gør i dag. Dét er en sund forretning. 
   
   
5. Opgaverne skal løses, der hvor det giver bedst mening – både kvalitetsmæssigt og økonomisk. Sundhedsvæsenet skal drives effektivt, så vi får mest muligt for pengene. Det er nødvendigt i et samfund, hvor vi bliver ældre og får flere kroniske sygdomme. Det betyder også, at vi ikke skal være bange for at flytte opgaven, hvis det giver bedst mening. Uanset om det er at flytte opgaven fra ét sygehus til et andet, fra regionen til kommunen, eller fra det offentlige til det private.
   
   Hvem der udfører opgaven må aldrig stå over hensynet til, at opgaven skal løses bedst muligt. Det vigtigste er, at når en borger møder sundhedsvæsenet, skal det være tydeligt, hvem der har ansvaret. Lige som der bør være gennemsigtighed i de offentlige priser, også på de enkelte sundhedsydelser.

6. Hvis opgaver flyttes, skal der sikres en ensartet kvalitet. Der skal på tværs af landet sikres en ensartet kvalitet i opgaveløsningen, også hvis sundhedsopgaver flyttes rundt. Hvis opgaver flyttes til kommunerne, eller omvendt, må det ikke betyde et kvalitetsfald. Der skal derfor være defineret et nationalt kvalitetsniveau og eventuelle kvalitetsstandarder. Samtidig skal vi være bedre til at udnytte og anvende den viden og kapacitet, der er opbygget blandt ikke-offentlige aktører. Sundhedsvæsenet skal også styres efter kvalitet og konkrete kvalitetsparametre og patienttilfredshed. Uanset hvem der løser opgaven.
   
   
7. Patientrettighederne er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen, og det bør de også være i en kommende sundhedsreform. Den rettighedsbaserede tilgang har været en væsentlig faktor i det enorme kvalitetsløft vores sundhedsvæsen har oplevet i de sidste tyve år. Uagtet at der kan være forskellige holdninger til den konkrete udformning af udrednings- og behandlingsgaranti, er der politisk bred enighed om at patientrettighederne er kommet for at blive. Under COVID19-krisen har patientrettighederne været suspenderet, hvilket har ført til udskudte behandlinger og operationer. Krisen har understreget værdien af rettighederne, som vi hurtigst muligt skal have genindført.
   
   Patientrettighederne bør følge med patienten uanset, hvor opgaven flyttes hen. Derudover skal udrednings – og behandlingsgarantien udvides til også at gælde hørerehabilitering og fertilitetsbehandling, hvor der i dag er lange ventelister.
   
   
8. Vi skal vise rettidig omhu ved at gennemføre nationale handleplaner for de store kronikergrupper. Flere og flere lever med de store kroniske folkesygdomme som fx KOL, overvægt, hjerte-kar-sygdomme og astma. De udgør potentielt en kæmpe udfordring for vores folkesundhed, og derfor er der brug for investeringer i forebyggelse og behandling. Nationale handlingsplaner skal være med til at sikre at områderne bliver prioriteret, og de skal have fokus på tidlig indsats, træning, behandling og egenomsorg.
   
   
9. Teknologi og innovation er nøglen til et bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi bliver ikke ved med at have et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvis vi bare gør tingene som vi plejer. COVID19 har vist os hvor meget vi kan rykke os på kort tid. Vi skal være ambitiøse, og danske patienter skal være de første til at modtage ny livsforbedrende medicin og nye teknologier. Sammenhængende forløb skal understøttes med digitale løsninger, som også kan udbydes og udvikles sammen med private. Særligt digitale ambulante kontroller og hjemmemonitorering bør tænkes ind i digital storskala, så der etableres en fælles infrastruktur omkring denne. Kun på den måde sikrer vi, at vores sundhedsvæsen er rustet til fremtiden.
   
   
10. COVID19 har vist at vi når længere, når vi står sammen. Aldrig har samarbejdet mellem det offentlige og private været så vigtigt som i det seneste år, og aldrig har det gjort så stor en forskel. Krisen har vist, at vi kan meget mere i fællesskab, og den læring skal vi tage med os ind i den nye sundhedsreform. Sammenhængende patientforløb skal styrkes gennem offentlig-private samarbejde.
    
    Det skal bl.a. ske gennem nye kontraktmodeller, hvor løsninger findes gennem partnerskaber og mere innovative offentlige udbud. Udbud skal designes så der er fokus på kvalitet, forløb og outcome, og ikke kun selve aktiviteten. Det vil skabe incitament til at skabe de bedste løsninger og resultater for patienterne og sundhedsvæsenet som helhed. Kort sagt, skal vi være verdens bedste til offentligt-privat samarbejde.
    
    
11. Klinisk forskning skal være en dansk styrkeposition. Vi ved at mulighederne for klinisk forskning gør en forskel for, hvor life science virksomheder etablerer sig, og også for, om de vælger at lancere nye behandlinger i Danmark. Vi er et lille marked og det er ikke givet at alle nye behandlinger kommer på markedet her, men god adgang til klinisk forskning styrker virksomhedernes tilknytning til Danmark og dermed i sidste ende behandlingsmulighederne for patienterne. Derfor skal forskningssamarbejdet mellem life science virksomheder, universiteter og hospitaler i Danmark styrkes i en ny sundhedsreform, bl.a. gennem én indgang og konkurrencedygtige priser for kliniske forsøg.

Dansk Erhverv har 18.000 medlemmer. Heraf mange virksomheder og organisationer, som samarbejder med sundhedsvæsenet, både i regioner og kommuner. Enten som leverandører af sundhedsydelser, leverandør af innovative produkter og lægemidler, eller med ydelser på det præhospitale område.