Bidrag til høring om nye rapporteringskrav indenfor bæredygtighed

EU-taksonomien for bæredygtige investeringer er EU-Kommissionens bud på et system, der klassi-ficerer, hvad der er en ”bæredygtig økonomisk aktivitet”. Formålet er, at investeringer kanaliseres mod grønne løsninger/virksomheder og dermed modvirker ”greenwashing”. Du kan læse mere om, hvad EU-taksonomien nærmere går ud på længere nede i artiklen.

Med initiativet indføres også et krav om, at store børsnoterede selskaber, banker og forsikringssel-skaber årligt rapporterer på, hvordan og i hvilket omfang deres aktiviteter er i overensstemmelse med EU-taksonomien. Nu har EU-Kommissionen sendt et udkast til retsakt i høring, hvor de i detal-jeret grad fastsætter kravene til rapportering.

Pligten til at rapportere kommer til at følge pligten i det eksisterende NFRD-direktiv, der i dansk kontekst er implementeret i årsregnskabslovens § 99 a. Hvis din virksomhed eller din kunde i dag rapporterer på § 99 a er det derfor værd at spidse ører – det samme gælder for SMV-leverandører til virksomheder, der rapporterer på § 99 a.

Vi vil meget gerne høre jeres refleksioner i forhold til den model, Kommissionen foreslår. Giver det mening i virkelighedens verden? Hvis ikke, hører vi meget gerne om konkrete udfordringer, vi kan bære videre i systemet.

Dansk Erhverv har mulighed for at afgive høringssvar direkte til EU-Kommissionen, hvor der er frist for inputs den 2. juni 2021.

Høringen kan findes her. EU-Kommissionen har også fremlagt en FAQ om udkastet til retsakten, som kan tilgås på linket her.

Hvad går EU-taksonomien for bæredygtig finansiering ud på?
I 2018 vedtog EU-Kommissionen en handlingsplan på området for finansiering af den bæredygtige omstilling. Hovedformålet med handlingsplanen er, at investeringer og kapitalflow – både i form af offentlige og private midler – skal flyde i retningen af de bæredygtige løsninger. Det skal være med til at øge incitamentet til, at ”sorte” virksomheder i stedet bliver ”grønne” i klimaåndens forstand. For at løfte den opgave er et af hovedpunkterne i planen at få udarbejdet en EU-taksonomi for bæ-redygtige investeringer; et klassifikationssystem for grønne investeringer (herefter ”EU-taksonomien”).

EU-taksonomien klassificerer, hvad der er en grøn aktivitet på tværs af EU og udvikler på den måde et fælles grønt sprog i EU. Strategien er at modvirke ”greenwashing”, hvor man får et produkt til at se mere ”grønt” ud, end det reelt er. Herudover er strategien også at modvirke, at der anvendes forskel-lige standarder for, hvad der er grønt i de enkelte medlemslande med det formål at gøre det mere attraktivt at investere på tværs af EU. Hvad der er grønt i Tyskland eller i Polen vil på den måde også være grønt i Danmark.

Dansk Erhverv støtter op om arbejdet med EU-taksonomien, da det er en stor barriere for den grøn-ne omstilling, at vi indtil videre ikke har haft en fælles forståelse af, hvad der er grønt, og hvordan vi skal opgøre effekten af klima- og miljøpåvirkninger. Et fælles sprog for bæredygtige investeringer er et stort skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørgselsdrevet grøn omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores samfund. Det er samtidig godt for de private og offentlige investorer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og ansvarligt.

Taksonomien opstiller 6 overordnede miljømål som aktiviteter, der kan klassificeres som grønne:
1) forebyggelse af klimaforandringer
2) tilpasning til klimaforandringer
3) beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet
4) bidrage til overgangen til en cirkulær økonomi
5) forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6) beskyttelse og genopbygning af biodiversitet

Det er detailregulering (såkaldte ”delegerede retsakter”), der skal uddybe, hvilke konkrete aktivite-ter og grænseværdier der anses som omfattet af de enkelte miljømål. Detailreguleringen udgør de ”tekniske screeningskriterier” for klassificeringen af, om en aktivitet er omfattet eller ej.
Den 21. april 2021 kom de endelige udkast til detailregulering på de første to klimamål, der skal væ-re på plads 1. januar 2022. Dem kan du læse mere om her.

Detailreguleringen for de øvrige 4 klimamål forventes at være på plads 1. januar 2023.