Forslag til ændringer i købeloven fremsat

Regeringen har nu fremsat forslag til ændringer i købeloven. Der lægges op til at beholde en reklamationsret på to år, forlænge formodningsreglen til ét år og så kommer der nye regler for digitale tjenester.

Regeringen har lagt sig op af det lovforslag, som et udvalg nedsat af Justitsministeriet præsenterede tidligere på året.

Både Tina Morell og Bo Dalsgaard fra Dansk Erhverv har siddet med i udvalget og de er begge godt tilfredse med det lovforslag, der nu er fremsat.

Et af de store emner har været spørgsmålet om en længere reklamationsret i Danmark vil gavne den grønne omstilling. Dansk Erhverv har påpeget, at der ingen sammenhæng er mellem reklamationsret og produkters holdbarhed, og at en længere reklamationsrets største effekt vil være at påføre danske forhandlere en stor regning, de ikke kan få dækket nogen steder, uden at det gavner miljøet. Det blev der heldigvis lyttet til.

”I hele udvalgsarbejdet har vi kæmpet for, at reklamationsretten blev fastholdt på to år og vi er derfor meget tilfredse med, at regeringen har fulgt flertallets anbefaling på dette område”, siger Tina Morell.

”Lovforslaget er implementering af to EU-direktiver og det såkaldte varedirektiv forpligtede Danmark til at forlænge formodningsperioden fra seks måneder til ét år, men vi er glade for, at perioden ikke ser ud til at blive forlænget yderligere”, supplerer Bo Dalsgaard.

Direkte hæveadgang i helt særlige situationer
I den nuværende købelov har forhandlerne altid en mulighed for at afhjælpe en mangel, men med de nye regler indføres en adgang for forbrugerne til at hæve købet, hvis manglen er af en så alvorlig karakter, at det berettiger til at hæve købet omgående.

”Lovforslaget bruger det eksempel, at en forbruger har købt et antivirusprogram, og så viser det sig, at det program selv er inficeret med virus”, siger Bo Dalsgaard.

”Ellers er det usikkert i hvilke tilfælde, denne adgang til direkte ophævelse vil kunne bruges”, siger Tina Morell, der forventer, at der kan komme sager om dette i Forbrugerklagenævnet, når de nye regler træder i kraft.

Platformenes ansvar
Der lægges i lovforslaget ikke op til, at online markedspladser og platforme i alle tilfælde skal anses som sælger i købelovens forstand, men Justitsministeriet skriver, at muligheden for at udvide sælgerbegrebet til også at omfatte online platforme bør undersøges. Dansk Erhverv mener fortsat, at det skal være muligt for online platforme at fungere som rene formidlere, men hvis platformene aktivt indgår i salget på vegne af en tredjepart, så skal platformen anses for at være sælger i købelovens forstand. Dermed vil forbrugerne kunne rette deres krav mod platformen.

Digitalt indhold og digitale tjenester
Købeloven vil fremadrettet også komme til at indeholder regler om digitalt indhold og digitale tjenester som for eksempel streamingtjenester og lignende. For disse tjenester gælder det helt særlige, at de bliver omfattet af købelovens regler uanset, om der betales for indholdet med penge eller med udlevering af personoplysninger.

Folketingets behandling
Forslaget skal nu behandles af Folketinget. Dansk Erhverv følger forslagets behandling tæt.

Hvis du er medlem af Dansk Erhverv og har spørgsmål eller kommentarer til lovforslaget, er du altid velkommen til at kontakte vores erhvervsjurister. Forslaget og dets gang gennem folketinget kan følges via dette link