Gemt

Lokale rammevilkår: Her er der mest plads til forbedring

Kommunalvalget 2021 er vel overstået rundt om i landets 98 kommuner. Her er rammevilkårene, de nyvalgte med fordel kan arbejde for at forbedre - til gavn for både kommunen og virksomhederne.

Dansk Erhverv og Sydbank har den seneste måned arrangeret en række store debatmøder i kommuner over hele landet. Fra Sønderborg til Aalborg, og fra Hillerød til Herning.

På valgmøderne har lokale virksomheder præsenteret deres blik på erhvervslivets lokale barrierer og udfordringer, og efterfølgende debatteret løsninger med de mange KV-kandidater.

Fællesnævneren for debatterne har været erhvervslivets lokale rammevilkår, for selvom mange af de centrale rammevilkår for virksomhederne besluttes i Folketinget og i EU, har det også stor betydning, hvilke vilkår kommunerne og de lokale nærområder tilbyder deres lokale virksomheder.

Centrale vilkår er blandt andet: Er det nemt at samarbejde med kommunen, når man vil åbne ny virksomhed? Får man som virksomhed behandlet sine ansøgninger om nye tilladelser eller ejendomme til tiden? Inviterer kommunen de private ind, når nye opgaver skal løses? Og er der nem adgang til medarbejdere og de varer, man som virksomhed efterspørger?

Få indsigt i erhvervslviets rammevilkår i Aalborg og Nordjylland her. Figuren på side 9 viser sammenhængen mellem hvad, der er vigtigt for virksomhederne for at kunne drive virksomhed, og hvordan deres tilfredshed med kommunens indsats er på områderne.

Hvad efterspørger virksomhederne?

Forud for kommunalvalget har Dansk Erhverv undersøgt, hvor virksomhederne mener, der er mest plads til forbedring i regi af kommunale og lokale erhvervsvilkår.

Selvom der er stor forskel på tværs af kommuner og regioner, tegner undersøgelsen et billede af særligt tre rammevilkår, som virksomhederne er optagede af at få forbedret, på tværs af landet.

Bedre sagsbehandling

En af de udfordringer, som går igen i hele landet, er kommunernes sagsbehandlingstider. Virksomhedernes vækst og gode idéer bremses alt for ofte af manglende dialog og langsom sagsbehandling. Regeringen og KL har sat et mål om sagsbehandlingstider for bygge- og miljøtilladelser. Det er dog langt fra alle kommuner som efterlever dette, og der er stor forskel på tværs af kommunerne. Etagebyggeri til erhverv tager f.eks. i gennemsnit 22 dage i Haderslev, mens det i Hvidovre tager 333 dage. Servicemålet er 55 dage.

Skal samarbejdet mellem virksomhederne og de lokale forvaltninger forbedres, skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer og sikres effektive processer for sagsbehandlinger, i alle landets kommuner.

Etablering af én enkelt indgang til kommunen samt forankring af erhvervspolitikken i et politisk udvalg er blandt virksomhedernes helt centrale ønsker til løsninger.

Lettere adgang til arbejdskraft

Over hele landet efterspørger virksomheder forgæves nye medarbejdere. Udfordringen er særligt stor i hovedstadsområdet, hvor virksomhederne i september måned rekrutterede forgæves til 200 job om dagen.

Udfordringerne dækker over, at ledigheden i landets kommuner er vidt forskellige. Fra landets laveste med 1,6 pct. i Skive, til 6,1 pct. i Ishøj. Det samme gælder antallet af unge mellem 16 og 24 år, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse. Her er Frederiksberg lavest med 6,9 pct., imens Lolland har hele 16,9 pct.

I mange af landets kommuner står ledige borgere altså klar til beskæftigelse. Virksomhederne efterspørger, at kommunerne i langt højere grad faciliterer rekrutteringen ved matchning mellem ledige og arbejdsgivere.

Samtidig efterspørger virksomheder over hele landet et langt tættere samarbejde, mellem det lokale erhvervsliv og grundskolen. Det handler både om at klæde eleverne på med de kompetencer, som efterspørges af fremtidens mere digitale arbejdsmarked, men også om at bygge bro mellem elever og de lokale virksomheder, så de nødvendige medarbejdere kan rekrutteres i lokalområdet.

Investeringer i det kommunale vejnet

Et velfungerende vejnet og større mobilitet opleves også som et af de mest centrale rammevilkår, på tværs af landet.

Infrastrukturen er et rammevilkår for at kunne transportere varer og ydelser rundt i kommunen, borgernes pendling til og fra arbejde og uddannelse, og et rigt kommunalt byliv, hvor det er nemt at komme til og fra fritidsaktiviteter.

Og så handler det om investeringer i grøn infrastruktur, som eksempelvis landestandere og etablering af nye veje med støjreducerende asfalt.

Her viser Dansk Erhvervs analyser, at forskellene i kommunernes investeringslyst er store, og at mange kommuner desværre har underprioriteret dette område i årevis. Eksempelvis investerer Tønder Kommune 2.755 kr. pr. indbygger, imens der København kun bruges 525 kr. pr. indbygger.

Få indsigt i erhvervslviets rammevilkår i Odense og på Fyn her. Figuren på side 9 viser sammenhængen mellem hvad, der er vigtigt for virksomhederne for at kunne drive virksomhed, og hvordan deres tilfredshed med kommunens indsats er på områderne.

Læs mere om de lokale rammevilkår og forskellene mellem kommunerne

I Dansk Erhvervs kommunekort kan du sammenligne kommunerne, på tværs af forskellige erhvervspolitiske parametre. Du kan også dykke ned i den enkelte kommune, og se hvordan den samlet set klarer sig, i forhold til resten af landet.

I analyserne her (se nederst på siden) kan du se resultaterne af Dansk Erhvervs medlemssurvey for hver region samt København og Aarhus. Her har vi for hvert område udpeget primære indsatser, ved at sammenholde virksomhedernes vurdering af vigtigheden af forskellige kommunale forhold og deres tilfredshed med kommunens indsats på de pågældende områder.

Se Dansk Erhvervs konkrete anbefalinger til kommunerne.

Få indsigt i erhvervslviets rammevilkår i Aarhus her. Figuren på side 9 viser sammenhængen mellem hvad, der er vigtigt for virksomhederne for at kunne drive virksomhed, og hvordan deres tilfredshed med kommunens indsats er på områderne.

Kontakt

Har du spørgsmål til rammevilkår i kommunerne?

Politik og Analyse

Carl Andersen

Politisk konsulent for familieejede virksomheder