Gemt

Coronakrisen gav et stort økonomisk tilbageslag i København

02. november 2021

Kommentar af Kristian Skriver, seniorøkonom, Dansk Erhverv:

Danmarks Statistik har netop offentliggjort det regionale nationalregnskab for 2020. Det giver et detailjet og solidt overblik over hvordan de enkelte landsdele i Danmark blev ramt under coronakrisen.

Samlet skrumpede dansk økonomi med 2,1 pct. i 2021, men der er store forskelle på tværs af landsdele, hvordan coronakrisen ramte. Det klart største tilbageslag skete i byen København, der oplevede et tilbageslag på hele 4,4 pct. Det er det største tilbagegang, vi har set i statistikkens levetid.

For Københanvs vedkomne overgår coronakrisen tilmed Finanskrisen. Hovedstaden har været særlig hårdt ramt af nedlukningen, fordi turisme- og oplevelseserhvervene fylder meget. Det er hoteller, restauranter, oplevelsesparker og lufthavnene, der alle har lidt under de omfattende restriktioner. Det store økonomiske tilbageslag i København kommer ovenpå flere år, hvor byen København og Københavns omegn har været den helt store motor i dansk økonomi. Siden 2010 og op til pandemien tegnede de to landsdele sig for mere end halvdelen af fremgangen i dansk økonomi.

Bornholm og Fyn oplevede også store tilbageslag på hhv. 3,7 og 3,1 pct. sidste år. Bornholm og Fyn er også landsdele, hvor turisme- og oplevelseserhvervene fylder forholdsvis meget.

I Københavns omegn var det økonomiske tilbageslag sidste år mere begrænset. Forklaringen skal findes i, at i Københavns omegn er der en række virksomheder, der kun i mindre grad oplevede tilbagegang under coronapandemien. Det er fx life science-virksomheder, som kun i et mindre omfang blev slået tilbage af pandemien. Det billede tegner sig også, når vi ser på udviklingen for life science-eksporten, der sidste år klarede sig godt med flot fremgang. Dertil finder vi også en række virksomheder, der

Det giver et klart billede af, at der var meget stor forskelle på tværs af landet, hvor hårdt pandemien ramte. I de landsdele, hvor turisme- og oplevelseserhvervene fylder meget, oplevede et større økonomiske tilbageslag, mens de landsdele, hvor turisme- og oplevelseserhvervene fylder mindre, blev knap så hårdt ramt.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil