{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
12. november 2021
Dansk Erhverv er som medarrangør af statsbesøget i Tyskland også med til at sætte rammen for de enkelte dagsordener – men vel at mærke i tæt dialog med de mange virksomheder, der også havde valgt at lægge vejen forbi Berlin til det helt store eksportfremstød.
Brian Mikkelsen giver her en beretning fra et statsbesøg, der skabte masser af nye forbindelser på nogle flotte efterårsdage i Berlin.
”Hendes Majestæt Dronningen, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik leder jo eksportfremstødet i Berlin, og det åbner utvivlsomt nogle døre til de helt store tyske virksomheder. Vi har 10.000 aktive danske virksomheder i Tyskland med mere end 100.000 ansatte, så dermed er det et meget vigtigt marked for Danmark.
Jeg havde selv æren af at være moderator på en vigtig debat om kroniske sygdomme sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke og Judith Niehaus, der er seniorrådgiver for sundhed ved Den Danske Ambassade. Under besøget havde vi i det hele taget nogle gode og meget konstruktive møder, og jeg har ved selvsyn oplevet, at der blev indgået vigtige aftaler virksomhederne i mellem.
Her vil jeg bl.a. fremhæve Group CEO Jens Bjørn Andersen fra DSV, der underskrev en bæredygtighedskontrakt med den tyske virksomhed Drogeriemarkt (DM), der er en af de største tyske detailkæder. Det er et godt eksempel på styrken af samarbejdet mellem Danmark og Tyskland,” siger Brian Mikkelsen
DSV signer bæredygtighedskontrakt med Drogeriemarkt (DM)
Under overværelse af bl.a. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, den tyske fødevareminister Mrs. Julia Klöckner og den danske udenrigsminister Jeppe Kofod, satte de to virksomhedsejere pen til papir og underskrev en kontrakt, der træder i kraft fra dag 1. Det overordnede og fælles mål for DSV og DM er at reducere CO2-udledningen fra både transport og lager/opbevaring af varer, herunder sænke energiforbruget. Desuden vil begge parter nedsætte et udvalg, der skal udvikle initiativer og overvåge både implementering og opnåelse af målene. Group CEO, Jens Bjørn Andersen fortæller her mere om baggrunden for aftalen.
”Det er en vigtig aftale vi underskriver med en af vores koncerns allerstørste kunder om at dekarbonisere den transport, vi bruger sammen med dem. Vi anvender omkring 1000 lastbiler på at distribuere varer for DM i Tyskland om dagen, så det betyder ret meget for os. Det er ikke noget, vi når i mål med i morgen, men det er en kunde, vi har arbejdet sammen med i over 35 år, så det er en fornøjelse, at vi har et partnerskab, der også har de lange briller på. Vi er derfor både stolte og beærede over, at vi får mulighed for at underskrive en samarbejdsaftale under overværelse af både Dronningen og Kronprinsen.
Tyskland er et af de allerstørste markeder for DSV. Det er nok det tredjestørste marked efter USA og Kina, så man er dermed helt oppe i superligaen. Det betyder meget, hvilket understøttes af, at statsbesøget foregår med deltagelse af Kongehuset. Det er hævet over enhver tvivl. Så den netværkseffekt, det har for os – både blandt tyske og danske virksomheder, det er bestemt ikke uden betydning,” siger Jens Bjørn Andersen.
Fremtidens ambulancedrone præsenteret i Berlin
”Eksportfremstødet i Berlin bød på en lang række interessante møder om fremtidens sundhedsvæsen, digitalisering, grøn energi, transport, lifescience og meget mere. I det hele taget var der et udpræget ønske om at fortsætte de tætte bånd de to nationer imellem, men også samtidig en vilje til at udvikle innovative løsninger og udveksle erfaringer hvad angår morgendagens teknologi.
Et godt eksempel på, hvordan fremtiden kan se ud, så kunne Falck præsentere en imponerende vision for fremtidens ambulancer,” siger Brian Mikkelsen
Falck havde valgt at lade bæredygtighed i sundhedssektoren være rammen for statsbesøget. Udover at være en vigtig handelspartner for Danmark, så står landet også for ambulance og patienttransport i over 70 forskellige lokationer fordelt på seks tyske delstater.
”Det ligger dybt i Falcks DNA at nytænke og tage nye teknologier i brug for at udvikle vores præhospitale- og ambulanceydelser. Det er blandt andet grunden til, at ambulancer i dag ikke primært handler om transport, men er en fremskudt behandlingsenhed, hvorfra læger og paramedicinere foretager første behandling af kritisk syge og tilskadekomne patienter. Jo bedre vi bliver til at diagnosticere og behandle i ambulancen desto bedre bliver prognosen for patienten, og derfor er det så afgørende, at vi fortsætter med at udvikle på det eksisterende,” siger Jakob Riis adm. direktør i Falck.
Droneteknologien en hjælp særligt i yderområder
Et andet område, hvor Falck ser store muligheder for udvikling, er transport og mobilitetsområdet. Brugen af droner i sundhedsvæsenet rummer et kæmpe potentiale og kan både redde liv og skabe mere tryghed for borgere i yderområder. Falck er godt i gang med at teste droner på Ærø.
”I takt med droneteknologiernes modenhed ser vi et stort potentiale for at optimere det præhospitale område og vores ambulancetjeneste. Dronerne kan være et fantastisk supplement til fx borgere, der bor langt væk fra et hospital og dermed kommer tættere på specialiseret hjælp, ligesom blodprøver og livsvigtig medicin hurtigere kommer frem. På længere sigt vil de bemandede droner kunne transportere en paramediciner hurtigt til et skadested og dermed nå ud til patienterne hurtigere. Det er vores ambition at gøre bemandede droner til en integreret del af vores ambulancetjeneste lige så snart, det bliver muligt,” siger Jakob Riis.
Målsætningen er, at de første borgere inden 2025 bliver behandlet af paramedicinere, der flyver i droner.