De danske hoteller er ramt af en ny krise

Coronakrisen er langsomt ved at løsne sit greb om hotelbranchen. Sommeren blev bedre end forventet, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, og efteråret lover også godt. Men en ny krise banker på; de danske hoteller takker nej til kunder, da de mangler personale. Ny Trepartsaftale løser ikke problemet med den manglende arbejdskraft her og nu, mener Dansk Erhverv.

 

Det begynder at lysne i de danske hotelreceptioner. Hotelbelægningen er stadig ikke helt tilbage på et normalt niveau alle steder, men efterspørgslen er i klar bedring. I august blev der foretaget 1,8 millioner hotelovernatninger i Danmark, en forbedring på 45 pct. sammenlignet med august sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tal for september og oktober, som Dansk Erhverv har adgang til via sine hotelmedlemmer, peger i samme positive retning.

”Med de nye augusttal, kan vi konkludere, at sommeren blev bedre end forventet, især takket være god opbakning fra danskerne. September blev også fin, med en hotelbelægning på knap 64 pct. på landsplan. De første spæde tal for oktober peger også på, at den positive udvikling fortsætter,” siger Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

Skår i glæden
Midt i glæden over flere gæster, står dog hotellerne i endnu en slem krise. 82 pct. af de danske hoteller melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft ifølge Danmarks Statistik. Det danske arbejdsmarked er så godt som støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, viser den høje rate af forgæves rekrutteringer for hotellerne, dokumenteret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tallene vækker bekymring hos Dansk Erhverv, der maner til politisk handling.

”Hotellerne har akut brug for kvalificerede hænder, ellers må de afvise de gæster, der nu endelig er på vej tilbage i hotelsengene og i mødelokalerne. Løsningen her er og nu er at styrke vilkårene for at tiltrække international, kvalificeret arbejdskraft. Der er behov for en stærkere rekrutteringsindsats fra Sverige og lande i Syd- og Østeuropa, hvor der er ledig og kvalificeret arbejdskraft. Beløbsgrænsen for medarbejdere fra ikke EU-lande bør nedsættes. Ventetiden på behandling af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelser og tildeling af skattepersonnummer og skattekort for udlændinge skal forkortes,” udtaler Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

Rift om kunder og medarbejdere
Hotellerne kigger ind i et efterår, hvor der er godt med bookinger, særligt fra danske gæster og konferencer. Lars Ramme Nielsen peger dog på, at fremgang i overnatninger ikke nødvendigvis betyder fremgang i omsætning:

”Værelsespriser og belægning er endnu ikke tilbage på normalen. Eksempelvis var omsætningen pr. tilgængeligt hotelværelse i København 52 pct. lavere i september i år end før krisen i september 2019, viser tal fra Benchmarking Alliance som vi i Dansk Erhverv har adgang til. Hotellernes indtjening er derfor stadig hårdt ramt, selvom kunderne begynder at komme tilbage.”

Der er ikke kun rift om kunderne, der er også rift om medarbejderne. Mange af Dansk Erhvervs medlemmer oplever, at medarbejdere der har modtaget lønkompensation under krisen, finder andet job.

”Hotellerne har udvist samfundssind under krisen, og er selvsagt frustrerede over, at de igen står med regningen. Lønniveauet i det danske turismeerhverv ligger allerede over gennemsnittet for vores konkurrenter i Nordeuropa. Det skader Danmarks i forvejen udfordrede konkurrenceevne, når der er så store benspænd for at skaffe hænder, ” siger Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.