Handicaporganisation var ikke bundet af BPA-borgers dispositioner omkring ansættelse af personlige assistenter

Østre Landsret har i en ny afgørelse slået fast, at en virksomhed eller organisation, der har indgået en aftale med en handicappet borger om at overtage arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning efter servicelovens §§ 95 og 96, ikke bliver bundet af den handicappede borgers dispositioner i forbindelse med ansættelse af handicaphjælpere. Dansk Erhverv førte sagen for handicaporganisationen.

Det siger reglerne
En handicappet borger har under visse omstændigheder mulighed for at søge kommunen om et økonomisk tilskud til en ”borgerstyret personlig assistance”-ordning, også kaldet en BPA-ordning, hvorefter borgeren kan ansætte handicaphjælpere til at udføre arbejdet i borgerens eget hjem.

Hvis tilskuddet opnås, kan den handicappede borger efter servicelovens § 96 vælge at indgå en aftale med en virksomhed eller en organisation om overførsel af tilskudsbevillingen. En sådan aftale fastlægger ansvarsfordelingen mellem borgeren og organisationen, hvor organisationen som udgangspunkt overtager alle rettigheder og forpligtelser som arbejdsgiver, mens den handicappede borger juridisk agerer arbejdsleder. Som arbejdsleder afholder den handicappede borger selv ansættelsessamtaler og udvælger sine handicaphjælpere. Når den handicappede borger har valgt sine handicaphjælpere, orienterer borgeren organisationen, som efterfølgende indgår ansættelsesaftalerne.

Sagen kort
Sagen blev rejst af en kvinde, som havde søgt et job som handicaphjælper hos en handicappet borger, der havde overdraget sin BPA-ordning til en organisation.

Under jobsamtalen med den handicappede borger fik kvinden opfattelsen af, at hun fik tilbudt stillingen. Efter samtalen oplyste hun på sms til den handicappede borger, at hun var i fertilitetsbehandling, hvilket kunne medføre fravær. Senere og efter en prøvevagt besvarede den handicappede borger kvinden, at hun ikke kunne bruge hendes arbejdskraft, da hun havde behov for stabile hjælpere. Den handicappede borger sendte aldrig oplysninger om kvinden til organisationen, og de var derfor ikke bekendt med de drøftelser, der havde været omkring en mulig ansættelse. Kvinden klagede derefter til Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at hun var blev afskediget i strid med ligebehandlingsloven.

Medhold i Ligebehandlingsnævnet og byretten
Kvinden fik i Ligebehandlingsnævnet medhold i, at organisationen havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet fandt, at organisationen – uanset det manglende kendskab til sagens omstændigheder – alene på baggrund af ansvaret som arbejdsgiver var ansvarlig for opsigelsen.

Organisationen indbragte derfor sagen for byretten, som stadfæstede Ligebehandlingsnævnets afgørelse med samme begrundelse.  

Østre Landsrets afgørelse
Østre Landsret var imidlertid ikke enig og frifandt organisationen.

Landsretten fandt, at allerede fordi den handicappede borger ikke var ansat i organisationen, kunne den handicappede borger ikke forpligte organisationen, når den ikke var bekendt med forholdet, og når der i øvrigt ikke var aftalt en stillingsfuldmagt. Organisationen kunne derfor ikke blive bundet af den handicappede borgers dispositioner omkring ansættelsen og opsigelsen i den foreliggende situation.

Dansk Erhverv bemærker
Landsretten har med dommen tydeliggjort såvel stillingsfuldmagts- som hæftelsesforholdet mellem den handicappede borger og virksomheder eller organisationer, der agerer arbejdsgiver i en BPA-ordning i henhold til servicelovens §§ 95 og 96. Spørgsmålet var principielt, og det er derfor positivt, at landsretten nu har afklaret, at der er grænser for det ellers brede ansvar, der følger af arbejdsgiveransvaret.

Dansk Erhverv opfordrer medlemsvirksomhederne til at rette henvendelse, hvis der er spørgsmål til BPA-ordninger.