Indre marked og Brexit-aftale blev forbigået i stor EU-tale

Der var intet fokus på det indre marked, rammevilkår og Brexit-aftalen i kommissionsformandens ”State of the EU”-tale. Det er synd og skam, mener Dansk Erhverv, der dog fremhæver formandens omtale af den grønne omstilling og digitalisering.  

 

Kommissionsformanden Ursula von der Leyen gav den 15. september sin ”State of the EU”-tale, hvor hun udlagde unionens tilstand og planerne for samarbejdet i det kommende år.  

Men der var flere emner i talen, som ikke blev berørt. Det var gældende for både det indre marked og Brexit-aftalen.  

Og, at kommissionsformanden ikke kom omkring rammevilkår og det indre marked, er synd og skam. Sådan lyder dommen fra Dansk Erhvervs EU- og Internationale chef.  

”Det er tydeligt, at Kommissionen ikke vægter basale rammevilkår med massivt potentiale – som det indre marked for både tjenesteydelser og varer - men derimod fokuserer på industri- og handelspolitisk protektionisme.” 

”Det er synd og skam, at Kommissionen ikke er interesseret i at samle et potentiale op, som vores analyser viser kunne beløbe sig til 976 milliarder euro. Rammevilkår lyder nok mindre spændende end industripolitik, men det er sådan, vi skaber en succesfuld og konkurrencedygtig europæisk økonomi,” siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og International chef i Dansk Erhverv. 

Ikke et ord om Brexit-aftale 
Men omtale af det indre marked var ikke det eneste, som manglede. Kommissionsformanden nævnte ikke Brexit-aftalen med et ord, selvom sagen fortsat er problematisk, og briterne ikke gør det nemmere for hverken sig selv eller EU.  

"Det er vigtigt, at vi får et velfungerende forhold til briterne efter Brexit, men det kan ikke være på bekostning af det indre marked, der skaber så meget værdi for vores europæiske fællesskab,” mener Lasse Hamilton Heidemann. 

Ambitiøse mål om grøn omstilling 
I sin ”State of the EU”-tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg var der en hel række af forventede emner. Her i blandt Afghanistan, covid-19, den dobbelte omstilling (digitalt og grønt), industri- og handelspolitikken, skattespørgsmål og meget mere. 

Von der Leyen fortalte, at Kommissionen vil gå aktivt ind og sikre den grønne omstilling. Det er positivt, og Dansk Erhverv støtter det fuldt ud.  

”Vi bør sikre ambitiøse mål på dette område, og det er afgørende, at EU spiller an aktivt rolle – ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre at nå de mål vi har sat os,” siger Lasse Hamilton Heidemann, og understreger samtidig, at der er store forretningsmæssige potentialer i den grønne omstilling for danske virksomheder – der har mange af de svar, der skal til for at løse de klimamæssige udfordringer, vi står overfor. 

Stort dansk potentiale i eksport af digitale løsninger 
Mens Ursula von der Leyen  - som nævnt - berørte den grønne omstilling, kom hun også ind på den anden del af den dobbelt omstilling; det digitale.  

For i Danmark har vi et massivt potentiale for at eksportere vores digitale løsninger til andre EU-lande – særligt nu hvor der er et vindue i kraft af Genopretningsfonden, vurderer Dansk Erhverv.

”Derfor har vi i Dansk Erhverv i sidste uge gennemført et fremstød rettet mod Tyskland inden for offentlig digitalisering og har et fremstød på trapperne til Portugal for virksomheder, der leverer digitale læringsløsninger,” Lasse Hamilton Heidemann, og understreger, at det er essentielt, at EU holder sit momentum for den digitale omstilling:  

”Vi er fra dansk side allerede er førende inden for digitale teknologiløsninger. Derudover deler Kommissions fokus på digitale færdigheder – det er en forudsætning for at vi kan komme videre,” siger han.  

Industripolitikken fylder meget 
Noget, som til gengæld fyldte meget, var industripolitikken. Kommissionsformanden kom med ambitioner for både modstandsdygtighed overfor cyberangreb og en decideret lovgivning om produktionen af halvledere og chips. 

Der blev også talt med store ambitioner om EU’s rolle i forhold til strategiske forsyningskæder rundt omkring i verden.  

“Kommissionen er tydeligvis mere interesseret i alle de ting, der skal lukkes for, end de ting der skal åbnes for. En så tydelig fokusering på trusler og risici i forhold til vores omverden, kombineret med intet om vores rammevilkår eller det indre marked sender et noget bekymrende signal om Kommissionens ambitioner i de kommende år” siger Lasse Hamilton Heidemann og tilføjer:  

“Det er klart, at truslerne skal adresseres, men retorikken nærmer sig noget, der mere minder om protektionisme end fremadrettet konkurrencedygtighed for europæiske virksomheder”.