Vanvidsbilisme medførte beslaglæggelse af firmabil

I en ny kendelse fra Københavns Byret havde en person kørt 103 km/t i en byzone, hvor der kun måtte køres 50 km/t. Retten besluttede at opretholde politiets beslaglæggelse af bilen. Kendelsen er dog kæret til landsretten.

Det siger færdselsloven om vanvidsbilisme
Den 31. marts 2021 trådte en ændring af færdselsloven i kraft, der giver adgang til beslaglæggelse, konfiskation og evt. bortauktionering af biler ejet af tredjemand i tilfælde af vanvidskørsel.

Ifølge loven defineres vanvidskørsel som 1) uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, 2) uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder, 3) særlig hensynsløs kørsel, 4) kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 % ved kørsel med over 100 km/t, 5) kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover, og 6) spirituskørsel med en promille over 2,00.

Udgangspunktet i loven er konfiskation. Det udgangspunkt kan dog fraviges, hvis ejeren af køretøjet godtgør, at konfiskationen vil være uforholdsmæssigt indgribende, selv hvis ejeren rejser et erstatningskrav overfor føreren.

Lånte sin ægtefælles firmabil
Den konkrete sag drejede sig om en mand, der havde lånt sin ægtefælles firmabil. Arbejdsgiveren havde leaset bilen af en leasingvirksomhed, der havde leaset bilen af en anden leasingvirksomhed (ejeren). Ejeren havde derfor ingen direkte kontakt eller kendskab til mandens brug af bilen. Bilen blev beslaglagt af politiet, da manden havde kørt 103 km/t i en byzone, hvor der kun måtte køres 50 km/t.

I sagen havde ejeren af bilen principalt påstået beslaglæggelsen ophævet, og subsidiært påstået bilen udleveret mod sikkerhedsstillelse. Desuden anmodede ejeren byretten om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmålet, om hvorvidt reglerne om konfiskation er i strid med EU-retten.

Byrettens kendelse
Byretten besluttede at opretholde beslaglæggelsen af bilen. Retten lagde bl.a. til grund, at erstatningskravet, som ejeren af bilen måtte have, ikke var dækningsløst, idet retten vurderede, at føreren ville være i stand til at tilbagebetale det tabte beløb. Retten lagde desuden vægt på, at formålet med indgrebet ikke kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, fx sikkerhedsstillelse, hvorfor midlet var proportionalt med formålet. Byretten fandt desuden ikke grundlag for at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.

Kendelsen er kæret til landsretten. 

Dansk Erhverv bemærker
Byrettens kendelse fastholder udgangspunktet i loven, hvorefter bilen beslaglægges med henblik på konfiskation, selvom føreren af bilen ikke er identisk med ejeren. Ændringen af færdselsloven blev oprindeligt mødt med en del kritik fra bl.a. leasingbranchen. Det må forventes, at det juridiske fundament i sager om konfiskationer af biler ved vanvidskørsel vil blive prøvet ved de civile domstole og måske EU-Domstolen i løbet af de kommende år.

Dansk Erhverv anbefaler, at arbejdsgivere er opmærksomme på problemstillingen og orienterer medarbejdere, der kører i virksomhedens køretøjer, om den økonomiske konsekvens ved en evt. konfiskation.

Til formålet har Dansk Erhverv udarbejdet både et tillæg til en ansættelseskontrakt eller bilpolitik samt en tro og love-erklæring, som kan findes her:

Vanvidsbilisme og personale (danskerhverv.dk)

Dansk Erhverv afholder den 7. december 2021 et webinar, hvor de væsentligste ændringerne i færdselsloven og de seneste domme på området vil blive gennemgået. Foruden gennemgang af reglerne vil virksomhedens praktiske håndtering af problemet ved udarbejdelse af personalepolitikker, bilpolitikker og lignende blive berørt:

Vanvidskørsel i virksomhedens biler (danskerhverv.dk)