; ;
Gemt

Fremgang for det danske startupøkosystem

02. august 2022

Nye tal fra Global Startup Ecosystem Rapport viser, at det går fremad for det danske startupøkosystem, der bl.a. har bevæget sig op på 35. pladsen fra sidste års placering som nr. 43 over bedste økosystemer for startups i verden. Det går dog markant bedre i Sverige, der placerer sig mere end 10 pladser højere end Danmark, i forhold til at have det bedste startupøkosystem.

Danmarks byer huser levende og nærende startupøkosystemer, der i 2021 var hjemsted for mere end 4.300 startups og scaleups og 30 aktive venturekapitalfonde. I Danmark har vi produceret omkring 10 så kaldte unicorn-virksomheder til dato, som er betegnelsen for nye tech-virksomheder, med en værdisætning på over én milliard USD. Det robuste økosystem, uddannede talentmasse og relativt lave skatteprocent på 22 % for udenlandske investorer har tiltrukket internationale virksomheders interesse. IBM har et softwareudviklingscenter i København, Apple har bygget et bæredygtigt drevet datacenter i Viborg, og i december 2021 annoncerede Meta (Facebook) planer om at udvide sit datacenter i Odense.

”Det er glædeligt at se, at Danmark bevæger sig op ad listen over de mest attraktive startupøkosystemer i verden, men vi skal være mere ambitiøse end at lade os tage til takke med en 35. plads. Danmark skal være en førende iværksætterhub og smeltepunkt for ny viden og teknologi. For at få succesfulde vækstvirksomheder til at vokse i Danmark – og blive i Danmark – skal vi sikre, at det er attraktivt at start virksomhed og investere i virksomheder i Danmark,” udtaler Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik, Dansk Erhverv

Læs rapportens højdepunkter herunder:

Højdepunkter_Global Startup Ecosystem Report 2022

pdf

Download