Analyse: 10. klasser er delt op i et A- og et B-hold

En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv slår fast, at der er stor forskel på 10. klasser afhængigt af, om der er tale om en 10. klasse i kommunalt regi eller på en efterskole. Forskellene er endda stigende i takt med at flere og flere vælger efterskolen til og folkeskolen fra. Tiden er overmoden i forhold til at få kigget systematisk på det 10. skoleår, lyder det fra Dansk Erhverv.

Der er store forskelle på, om man tager sin 10. klasse på en efterskole eller på den lokale folkeskole. Forskellene er til at tage at føle på. Således er karaktergennemsnittet for en efterskoleelev i 10. klasse hele 2,3 karakterpoint over gennemsnitseleven i den kommunale 10. klasse. I 2002 var forskellen 0,6 karakterpoint. Der er stort set ingen elever med forældre uden uddannelse udover grundskolen på efterskolerne, mens det gælder hver sjette elev på folkeskolerne. Endeligt er der blot to procent indvandrere og efterkommere i efterskolernes 10. klasse, mens der er mere end ti gange så mange i folkeskolens 10. klasse.

”Der er ingen tvivl om, at en 10. klasse ikke bare er en 10. klasse. Der er reelt tale om et A- og et B-hold alt efter, om man går på efterskole eller i folkeskole. Forskellen på elevgrundlaget er tydeligt, og det er en tendens, der er voksende. Vi må og skal få flere til at lykkes i uddannelsessystemet, og der mangler vi fokus på hvilken rolle 10. klasse kan spille i bestræbelserne på, at flere unge skal have en uddannelse.,” siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Over halvdelen af alle unge starter i 10. klasse, og for ti år siden gik 37 pct. af dem i folkeskolen mens 42 pct. gik på efterskole. I dag er det henholdsvis 22 og 60 pct., så der nu går næsten tre gange så mange elever i efterskolernes som i kommunernes 10. klasse.

”For erhvervslivet er det særligt et problem, fordi den kommunale 10. klasse er storleverandør af unge til erhvervsuddannelserne. Sammenlignet med efterskolerne vælger over dobbelt så mange elever fra folkeskolernes 10. klasse en erhvervsuddannelse. Så når eleverne siver til efterskolerne, mister vi elever på erhvervsskolerne,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Tiden er overmoden
Claus Rosenkrands Olsen peger på, at der det seneste årti er sket meget på uddannelsesområdet.

”Vi har reformeret folkeskolen, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser og etableret en helt ny forberedende uddannelse til unge med behov for et løft inden ungdomsuddannelserne. Men 10. klasse står stadig ubehandlet og uberørt – tiden er overmoden til at få kigget systematisk på det 10. skoleår.  Den tidligere regering nedsatte en ekspertgruppe, der skulle se på det samlede udbud af 10. klasse, herunder hvordan 10. klasse i højere grad kan bidrage til at flere vælger en erhvervsuddannelse og sikre, at flere unge kommer godt videre i uddannelse.

Der er brug for at genoplive den ekspertgruppe, og meget gerne med et stærkere fokus på, hvordan 10. klasse i højere grad kan bidrage til udfordringen med de mange unge uden uddannelse eller job. For vi må altså konstatere på baggrund af analysen, at særligt efterskolerne bør kunne levere et markant større bidrag,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Læs eller download analysen nederst på siden ⇓