NNIT: Grøn omstilling er ikke den eneste gevinst ved at rapportere om bæredygtighed

Bæredygtighedsrapportering er ingen hurtig sprint, men et distanceløb, som kræver overblik og udholdenhed. Til gengæld har det grønne spor allerede budt på flere positive overraskelser for IT-virksomheden NNIT, der løber derudad.

Gør dig selv en tjeneste, kom i gang.

Sådan lyder rådet fra IT- og konsulentvirksomheden NNIT til de mange andre danske virksomheder, som står overfor en stor opgave i at kortlægge energiforbrug og CO2-udslip for at rapportere på bæredygtighed. En opgave og en dagsorden, der kun er blevet mere presserende af et CSR-direktiv ventende lige rundt hjørnet med krav til de største virksomheder på tværs af EU.

I begyndelsen af 2021 besluttede NNIT at rapportere på den internationale standard Greenhouse Gas Protokollen (GHG), og derfra har bæredygtighedsrapporteringen taget fart.

”Bliv venner med Excel, kom i gang med at strukturere. Hvad er det for en elefant, vi skal i gang med at spise. Det er lige meget, om det er halen eller snablen, men kom bare i gang, så finder du ud af, hvor lang tid, det tager at fordøje,” siger Sara Løppenthin Stendevad, senior kommunikations- og bæredygtighedskonsulent hos NNIT.

Hendes og NNIT’s erfaring er, at man ikke nødvendigvis behøver at gabe over det hele med det samme, men når først de relevante kolonner er oprettet i et Excelark, kan der altid bygges på. For der er ingen grænser for, hvor omfattende bæredygtighedsrapportering kan blive.

Sæt mål, og vær ærlig undervejs

Fra begyndelsen var Sara Løppenthin Stendevad ambitiøs på vegne af NNIT’s grønne omstilling og bæredygtighedsrapportering. Det er hun stadig, men samtidig har hun måttet erkende, at det ikke er muligt at levere på for eksempel alle Scope 3-kategorier med det samme.

”Jeg tror, vi havde identificeret syv-otte kategorier ud af 15, vi gerne ville rapportere på, men vi kunne ikke nå at hente data på alle. Nu er der fem kategorier, og dem kommer vi nok ikke til at rapportere på fyldestgørende – i hvert fald ikke, som vi gerne ville, altså activity based. I stedet bliver det spend based. Det er virkelig et gravearbejde,” siger Sara Løppenthin Stendevad.

”Vi er heller ikke bange for at skrive det i vores rapporter. Vi ved godt, det ikke er fyldestgørende, og at det ikke er den bedste løsning at købe klimakreditter. Men det er en af de næstbedste løsninger, og det er der, vi er nu,” siger hun.

For det er kompliceret at indhente data og beregne CO2-udledning på alt fra kakaopulver til dataservere.

”Det er dataindsamlingen, der er det svære. Når du har indhentet data, ligger der en enorm mængde rugbrødsarbejde foran dig,” siger Sara Løppenthin Stendevad.

Sammenhæng på tværs af virksomheden

Selvom bæredygtighedsrapportering er et stort arbejde, er der flere – også uforudsete gevinster – ved at kaste sig ud i det.

Hos NNIT har Sara Løppenthin Stendevad oplevet, at det ligefrem har været med til at binde virksomheden tættere sammen.

”Jeg synes, det er fedt at få en anledning til at arbejde tættere sammen med mine kollegaer, når vi indhenter data. Samtidig er det med til at sætte fokus på ting, som kan forbedres andre steder. For eksempel, at vi skal registrere vores indkøb på en bedre måde. Man får revideret den måde, man gør ting på,” siger hun.

Samtidig har hun også oplevet, at der helt generelt er stor villighed til at dele erfaringer og viden om bæredygtighedsrapportering. Også med sine konkurrenter, hvor man normalt kan være mere tilbageholdende.

”Jeg er enormt positivt overrasket over, hvor villige folk er til at hjælpe hinanden på tværs af organisationer. Jeg har nogle gange tidligere oplevet, at folk ville dele erfaringer, men ikke specifikke erfaringer, og det har på ingen måde været tilfældet i bæredygtighedssammenhæng, hvor der er stor grad af vidensdeling,” siger Sara Løppenthin Stendevad.

Alene det, at mange virksomheder udgiver bæredygtighedsrapporter, kan være en god inspiration til, hvordan det kan gøres, når man selv skal i gang.

”Man kan godt knække nøden. Der er mange begreber, men det må man endelig ikke gå i panik over – og der er hjælp at hente derude, blandt andet hos Dansk Erhverv.”