; ;
Gemt

EU-direktiv om kønskvoter på vej?

14. februar 2022

Direktivforslaget om kønsbalance blandt bestyrelsesmedlemmer i noterede selskaber har været blokeret i Rådet siden forslaget blev fremsat for næsten 10 år siden.

Men med opbakning fra den franske og tyske regering øjner Kommissionsformand Ursula von der Leyen nu mulighed for et flertal, der kan hjælpe direktivet igennem Rådet i løbet af 2022.

 

Forslagets indhold
Forslaget satte oprindeligt et mål om, at private selskaber skal have mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen inden 2020 og offentlige virksomheder inden 2018. Virksomhederne blev altså givet ca. 5-7 år til indfrielse af målet. Virksomhederne skulle foretage ansættelser på grundlag af forud fastsatte, klare og neutrale kriterier. Hvis kandidaterne var lige kvalificerede, ville det underrepræsenterede køn kunne få fordele. Medlemsstaterne ville skulle kræve årlig rapportering fra virksomheder om sammensætningen af ​​deres bestyrelser og pålægge sanktioner efter behov. Direktivet ville ikke finde anvendelse på SMV'er. Virksomheder, der ikke havde nået målet på 40 pct. ville blive forpligtet til at fortsætte bestræbelserne på indfrielse, samt at forklare, hvilke foranstaltninger de havde iværksat for at nå det. For virksomheder, der valgte at anvende målsætningen på både bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer, ville et lavere mål på 33 pct. gælde.

 

I tillæg til at revidere de foreslåede måldatoer og rapporteringsfrister har de forskellige formandskaber for Rådet forsøgt at udarbejde kompromistekster med henblik på at bryde stilstanden omkring direktivet, men indtil videre uden held.

Læs forslaget her: EUR-Lex - 52012PC0614 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Forslagets færd frem til i dag
Forslaget om ’Gender Quotas’ er en af ​​prioriteterne i Kommissionens ligestillingsstrategi 2020-2025 og blandt de prioriterede afventende forslag i Kommissionens arbejdsprogram for 2022. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning tilbage i november 2013.

Læse Parlamentets holdning her: [indsæt link]- https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-7-2013-0488_EN.pdf)

Siden vedtagelsen af ​​denne holdning har Europa-Parlamentet presset på for vedtagelse. I sin beslutning om EU's nye ligestillingsstrategi fra januar 2021 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med medlemsstaterne og EU-formandskaberne for at komme igennem med forslaget i Rådet.

Læs Europa-Parlamentets beslutning her: https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0025_EN.pdf

Europa-Parlamentets JURI- og FEMM-udvalg holdt en fælles høring om kvinder i bestyrelser den 21. september 2020, efterfulgt af en debat under plenarmødet i oktober 2020. Under Europa-Parlamentets ligestillingsuge i oktober 2021 opfordrede JURI-udvalget endnu en gang til genoptagelse af drøftelserne i Rådet. Sagen er foreløbigt på dagsorden for mødet i EPSCO-rådet (Rådet af Europas beskæftigelses- og socialministre) den 14. marts 2022.

For og imod
På trods af bred konsensus i hele EU om at forbedre kønsbalancen i selskabsbestyrelser, er det ikke alle medlemsstater, der støtter EU-dækkende lovgivning. Holdningen er bl.a., at bindende foranstaltninger på EU-plan ikke er den bedste måde at forfølge målet på. Det gjaldt indtil februar 2022 blandt andet Danmark, Holland, Polen og Sverige, som bl.a. fandt forslaget i modstrid med subsidiaritetsprincippet, og foretrak fx nationale foranstaltninger eller ikke-bindende foranstaltninger på EU-plan. Nu har Danmark og Holland imidlertid ændret holdning, og støtter op om forslaget.

Dansk Erhvervs holdning
Dansk Erhverv har historisk ikke været tilhænger af kvoter og mener, at virksomhedsejernes ret til selv at sammensætte ledelsen af virksomheden bør respekteres. Kvoter adresserer heller ikke den grundlæggende udfordring, som handler om at få flere kvinder ind i vækstlaget og fødekæden til bestyrelserne. 

Det er forsat Dansk Erhvervs holdning, men det er samtidig et uafviseligt faktum, at både offentlige og private virksomheder endnu ikke kan fremvise overbevisende forbedringer i kønsbalancen. Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til lidt over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. (Danmarks Statistik, 16. december 2020). Som situationen ser ud nu, går danske virksomheder glip af det vækst- og innovationspotentiale, der er knyttet til en større diversitet.

Dansk Erhverv finder derfor, at der er brug for både proaktive indsatser lokalt i virksomhederne, incitamenter og forbedrede rammevilkår for mere diversitet i danske virksomheder.

Gode takter i dansk lovforslag
Dansk Erhverv modtog Erhvervsministeriets forslag til skærpede krav til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i høring i december 2021. Forslaget indeholder rigtig mange fornuftige elementer. Det finder bl.a. en god balance imellem at tage højde for branchernes vidt forskellige udgangspunkter for at opnå lige repræsentation samtidig med, at der kontinuerligt skal arbejdes hen imod et mål om minimum 40 pct af det underrepræsenterede køn. Dansk Erhverv støtter, at der lægges op til større sammenlignelighed i virksomheders arbejde med diversitet og ser positivt på intentionen om en fælles definition af øvrige ledelseslag. Dansk Erhverv mener i korte træk, at det danske forslag er langt bedre end det europæiske.  

Læs mere: Dansk Erhvervs høringssvar vedr. Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn 

Tilgå høringsmaterialet via høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65681